Nyoprettet lederstilling af Myndighed & Hjælpemiddeldepotet i Guldborgsund Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en leder af Myndighed & Hjælpemiddeldepotet som prioriterer samarbejde på tværs af fagområder og samtidig fokuserer på udvikling, kvalitet i opgaveløsning og som kan udfordre og stille spørgsmål til vante forestillinger.

Stillingen er organiseret i Center for Sundhed & Omsorg med reference til centerchefen. Under den nyoprettede lederstilling er der to gruppeledere. En gruppeleder af Myndighed (Team Ældre og Team Hjælpemidler almen) og en gruppeleder af Hjælpemiddeldepotet.

Center for Sundhed & Omsorg er et ambitiøst og visionært center med et stærkt fokus på tværgående samarbejde og opgaveløsning, som målrettet arbejder for at skabe værdi for kommunens borgere. Du vil som leder af Myndighed & Hjælpemiddeldepotet blive en del af ledergruppen som sammen med centerchefen bedriver fælles ledelse på tværs centret og hvor vi har fælles ansvar for at lykkes omkring kerneopgaven. Som leder af Myndighed & Hjælpemiddeldepotet bliver du også en del af et kollegialt sparringsrum med ligestillende myndighedsledere på såvel voksenspecialområdet som børne- & familieområdet fra Center for Trivsel & Socialindsats, hvilket er en unik mulighed, som myndighedsledere på det niveau oftest ikke har.

 

SOM LEDER AF MYNDIGHED & HJÆLPEMIDDELDEPOT VIL DU FÅ ANSVAR FOR 

  • Ledelse af ledere
  • At sikre en velfungerende MED organisation
  • Aktivitets-, budget- og økonomistyring, som er kernediscipliner
  • At sætte tydelig strategisk retning på alle niveauer, internt på tværs af organisationen samt eksternt så det matcher nye og kommende krav
  • At faciliterere udviklingsprocesser og implementere strategier, forbedringstiltag og politikker
  • At ydelser og leverancer er i overensstemmelse med lovgivningsmæssige, politiske og administrative målsætninger samt økonomiske vilkår
  • At sikre det politiske besluttede serviceniveau kommunikeres på en måde, som skaber tydelighed i de forventninger medarbejdere og borgere kan have til den service der kan leveres
  • At fremme kommunens værdier og mindset og skabe resultater, både ved at fastholde det bedste og ved at udfordre og stille spørgsmål til vante forestillinger
  • At fremme samarbejde og tværfaglighed gennem facilitering og koordination, internt som eksternt
  • At opgaverne løftes med et rehabiliterende sigte i forhold til, at ’borgere som kan selv, skal selv’
  • At være opdateret på nationale dagsordner og deltage aktivt i samarbejde om bæredygtig teknologi, nyskabende borgerrettede løsninger og hjælpemidler
  • Det overordnede ansvar for en kompetent bemanding og organisering ift. opgaveløsning. En vigtig del af lederopgaven udøves gennem samspil med de to gruppeledere; sparring med gruppernes oftest selvtilrettelæggende og dygtige medarbejdere er også en vigtig opgave
  • At sikre sammenhængende borgerforløb og patientsikkerhed
  • Forankring af kommunens kompetencestrategi i sammenhæng med resten af centret med fokus på værdiskabelse og kvalitet
  • At arbejde proaktivt med ledelse og fortsat udvikle det gode arbejdsmiljø, hvor motivation og trivsel er i fokus
  • At udbygge/udvikle samarbejdsrelationer til borgere, pårørende og arbejdsgrupper i fx klyngeregi.

 

 LEDEREGENSKABER VI LÆGGER VÆGT PÅ

  • Personlig integritet, loyalitet, at du udstråler en naturlig autoritet, smittende drive og gennemslagskraft med en både delegerende og involverende ledelsesstil
  • Overblik og strategisk handling – sætter tydelige mål og retning og at du kan formidle i et transparent og meningsskabende perspektiv samt give feedback. Har vilje, evne og mod til at gøre op med vanetænkning
  • Har metodiske og solide styringskompetencer, også på tværs af opgaver og faggrupper
  • Dialogisk kompetence, i form af anerkendende kommunikation, og stærke samarbejdsevner
  • Visionær, innovativ og at du er inspirerende og resultatskabende
  • Vilje og evne til at lede og skabe resultater gennem direkte motiverende personaleledelse og gennem ledere – med forståelse for andres råderum og evne til at håndtere konflikter
  • Du er udadvendt, initiativrig og opfølgende
  • Du er åben, lyttende, udfordrende, kreativ og interesseret i at skabe resultater samtidig med at der opretholdes et godt arbejdsmiljø
  • Har arbejdskapacitet der matcher opgaven samt overskud og har et positivt engagement
  • Udøver differentieret ledelse i din ledergruppe og evner at finde timing og dosering i oversættelse af tiltag og strategiske dagsordener
  • Kan agere med ro og tænke konstruktivt i pressede situationer
  • Kender egne styrker og svagheder, er ydmyg over for dem, og er i stand til at inddrage andres kompetencer for at lykkes

     

KOMPETENCER VI LÆGGER VÆGT PÅ

  • Indsigt og erfaring med styringsmodeller, økonomistyring og optimering af ressourceanvendelse
  • Relevant faglig identitet, ambitioner og fundament for at tage et ledelsesmæssigt ansvar i en større kommunal organisation
  • At du fx har en juridisk, sundheds-/socialfaglig eller anden relevant uddannelse
  • Lederuddannelse svarende til diplom- eller masterniveau, omfattende strategisk planlægning og ledelse
  • Dokumenteret erfaring med ledelse, ledelse af ledere og forandringsprocesser, herunder en opdateret værktøjskasse ift. sparring og coaching
  • At du tidligere har skabt gode resultater i kraft af faglighed og indlevelsesevne i kombination med værdibaseret og praksisnær ledelse
  • Et sikkert fokus både på lovgivning og de borgere som er i målgruppen for ydelser på sundheds[1]og omsorgsområdet, herunder erfaring inden for myndighedsområdet inden for sundheds- og omsorgsområdet eller fra et andet velfærdsområde.
  • Opdateret indsigt i, og erfaring med, lovgivning, faggrupper og retspraksis på det kommunale sundheds- og omsorgsområde (særligt Servicelov og Sundhedslovgivning)
  • Viden om, og gerne erfaring med, digitalisering, brug af velfærdsteknologi og afbureaukratisering
  • At du er en holdspiller, der insisterer på samarbejde gennem indsigt, motivation og delegering
  • At du har en visionær forståelse for velfærdsopgaven og indsigt i sundheds- og omsorgsområdet og den rehabiliterende tilgang
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

     

VI TILBYDER

  • En spændende stilling med et stærkt strategisk sigte, hvor du vil indgå i et ledelsesteam med centerchefen og dermed få medindflydelse på udvikling af velfærdsområdet i forhold til fremtidens behov
  • Et center fuld af dygtige og engagerede medarbejdere og en mangfoldighed af borgere
  • Engagerede gruppeledere og medarbejdere, som værdsætter samarbejde og inddragelse
  • En udfordrende stilling med mulighed for at gøre en forskel
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • Et nyetableret lederteam under udvikling der i fællesskab arbejder for at løfte ansvaret for centrets politiske udvalgsstrategi, målaftaler og strategiske retning
  • Tværgående samarbejder både internt, tværkommunalt og regionalt 
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Stort ansvar for et vigtigt velfærdsområde
  • En arbejdsplads med god trivsel og et attraktivt arbejdsmiljø

 

Du kan læse den fulde job- og personprofil her: Job- og personprofil for leder af Myndighed & Hjælpemiddeldepot (guldborgsund.dk)

 

ANSÆTTELSESPROCES

Ansættelsesudvalget består af centerchef, medarbejder- og ledelsesrepræsentanter. Yderligere oplysninger på ansættelsesudvalgets medlemmer vil fremgå af indkaldelsen til samtale. 

Centerchef Marianne Søgaard har ansættelseskompetencen.

 

Ansøgningsfrist

Frist for ansøgning er torsdag d. 11. april 2024.

Ansættelsesudvalget mødes mandag d. 15. april 2024 og udvælger kandidater til samtale. Hvis du bliver udvalgt, hører du fra os samme dag.

 

Samtaler

Afvikles onsdag d. 17. april 2024.

Der vil indgå en case til  samtalen.

Der indhentes referencer, hvis vi går videre med dig. Vi indhenter referencer for at validere oplysninger og vurderinger. Vi indhenter typisk tre referencer og det sker i alle tilfælde efter forudgående aftale med dig.

 

Løn og ansættelse

Tilpasset den overenskomst der ansættes efter. Ansættelse pr 1. maj 2024 eller senest pr. 1. juni 2024.

 

Ansættelsessted

Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.

 

For yderligere information

Yderligere information på www.guldborgsund.dk . Her kan du blandt andet se information om kommunen og dens politiske og administrative organisering samt politikker med mere. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef i Center for Sundhed & Omsorg, Marianne Søgaard på mobil 2518 0341

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=187c1a3b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Parkvev, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet