BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Internationale ægteskaber er mere end kærlighed - derfor har vi brug for dig!
Vil du være med til at sikre, at de danske ægteskabsbetingelser bliver påset for danske og internationale borgere? Ønsker du et stærkt samarbejde på tværs af faglighed og mulighed for at anvende dine sprogkompetencer i et fagligt aspekt?
Så håber vi på at høre fra dig! Vi leder efter en kollega, der har en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller en professionsbachelor i samme.
Sagsbehandlere til en vigtig samfundsopgave
Kontoret for Internationale ægteskaber er en specialiseret enhed, der skal sikre, at de danske ægteskabsbetingelser er opfyldt, når et internationalt par ønsker at blive viet i Danmark. Sagsbehandlerne skal sikre, at der ikke sker proformaægteskaber eller dokumentsnyd. En stor del af vores sager er fuldt oplyst ved modtagelsen og får en godkendelse med det samme. Den anden del af sagerne vil kræve yderligere undersøgelser, før afgørelse kan træffes.
Kom godt fra start
En af vores nyere kollega fortæller her om jobbet:
”Jeg har arbejdet i flere forskellige virksomheder, men jeg har ikke tidligere oplevet et så gennemtænkt velkomstforløb som hos IÆ. Du får også en ”boddy”, helt genialt.
Den første måned kommer man overordnet rundt om de forskellige opgaver i kontoret, hvor man får en kort oplæring i de IT-programmer der benyttes i IÆ samtidig med, at man får et lille indblik og oplæring i det arbejde der foregår i et team. Efter den første måned starter arbejdet og ikke mindst oplæring i det team du er blevet placeret i. Hver morgen tilrettelægger man sammen med teamet arbejdsdagen, der i stor udstrækning består af selvstændig sagsbehandling og telefonisk kontakt til borgere og bureauer. Ikke to dage er ens og man er altid omgivet af hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer der medvirker til, at det er rart at komme på arbejde.”
Vi kan derudover love dig, at du får lov at finde din indre detektiv frem, når du skal undersøge forskellige nationale og internationale databaser, hvor du vil få mulighed for at udbygge din faglighed og dine kompetencer inden for en spændende og anderledes del af Familieretshuset. Du vil blive en del af en kultur, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsædet og vi prioriterer faglig sparring og godt kollegaskab.
Stærke kompetencer på sigt
Du skal arbejde med at påse at de danske ægteskabsbetingelser er opfyldt. Opgaverne spænder fra dokumenttjek af pas og id-kort, tjek af udenlandske skilsmisser, udarbejdelse af godkendelser til afholdelse af proforma-samtaler med de par, hvor det vurderes at være nødvendigt. Du vil skulle tilse, at parterne har lovligt ophold i Danmark samt sikre, at der ikke er sket misbrug af rettigheder.
Det er i alle vores arbejdsprocesser vigtigt, at du har et øje for detaljer og respekt for procedurer og arbejdsgange.
Du vil også få mulighed for at indgå i et bredt samarbejde med nationale og internationale interessenter, netværk og samarbejdspartnere. Det kunne fx. være gennem deltagelse i ERFA møder med landets kommuner eller dialogmøder med danske og udenlandske ægteskabsbureauer.
Opgaven er kompleks, og derfor har vi brug for sagsbehandlere, som har lyst til at opbygge kompetencerne til at kunne løse sagsbehandling i et internationalt perspektiv.
Fokus på floweffektivitet
Du vil opleve, at kontoret har stor fokus på balancen mellem kvaliteten i arbejdet og effektiviteten for borgeren gennem både floweffektivitet og forbedringsmål.
Vi forventer ikke, at du vil kunne løse opgaverne fra dag et. Derfor sørger vi for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at kunne varetage opgaverne selvstændigt. Ud over vores daglige drift har vi fokus på at optimere vores processer og arbejdsgange gennem lean– så vi værdsætter kollegaer, der ønsker at bidrage til kontinuerlig forbedring.
Der er mange veje ind i jobbet
Du kan have en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller taget en professionsbachelor i samme. Du kan også gennem din tidligere erfaring have opbygget gode forudsætninger for at kunne arbejde med de beskrevne arbejdsopgaver samt have sproglige kompetencer inden for tysk, engelsk, fransk, arabisk eller spansk. Det vigtigste er dog, at du:
- motiveres af at yde en god sagsbehandling med borgeren i fokus.
- kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre, herunder evnen til at indgå i et team med åbenhed og konstruktivitet.
- Er klar til at tage del i at optimere og udvikle vores processer.
- kan udtrykke dig klart i tale og skrift på dansk og engelsk.
Ansøgning, kontakt og løn
Kan du se dig selv som sagsbehandler hos kontoret for Internationale ægteskaber, så send os din motiverede ansøgning med CV, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på via ”søg nu” senest d. 10. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.
Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Anne Lorentzen på telefon 91 33 46 86 eller funktionsleder Maisa Mahmutovic på telefon 51 63 48 04.
Du kan også læse mere om Familieretshuset arbejdsopgaver på www.familieretshuset.dk. Eller medarbejderinterviewet fra afdelingen på https://familieretshuset.dk/om-familieretshuset/job-i-familieretshuset/moed-en-medarbejder/simon-forhindrer-proformaaegteskaber
Ansættelsesområdet er Social-, Bolig og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Odense.
Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes
Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.(HK).
Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Odense, Dronningensgade, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962622