Natten til mandag traf betjente en 28-årig mand, der sad i en bil på Høstgade i Nykøbing F. Manden virkede påvirket, og ved visitation fandt politibetjentene amfetamin på ham.
En efterfølgende ransagning af mandens hjem afslørede omkring 200 gram amfetamin. Den 28-årige blev anholdt og sigtet for salg af narko.
Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F. i dag klokken 13.00.