28-årig mand anholdt i Nykøbing F for misbrug af alarmcentralen

dato

Natten til lørdag blev en 28-årig mand fra Nykøbing F anholdt efter gentagne gange at have ringet til alarmcentralen i en ikke helt ædru tilstand. Manden ønskede både politiets og redningsmandskabets hjælp til at finde sin kæreste, som var gået ind på en beværtning på Brovejen i Nykøbing F. Dette blev dog ikke betragtet som en akut situation.

For en sikkerheds skyld blev der sendt hjælp til stedet, hvor en patrulje kunne konstatere, at der ikke var nogen former for akut fare. Den 28-åriges kæreste blev også fundet. Trods flere formaninger og forklaringer fortsatte manden med at ringe til 1-1-2, hvilket førte til hans anholdelse og sigtelse for misbrug af faresignal.

Den 28-årige blev også sigtet efter ordensbekendtgørelsen for konfliktsøgende adfærd på stedet. Under detentionsanbringelsen truede han flere gange en politibetjent, hvilket resulterede i en yderligere sigtelse for trusler mod polititjenestemand.

Kilde: Politiets Døgnrapport