Administrativ medarbejder til SOSU-uddannelsesadministration i en dynamisk hverdag

dato

Trives du med administrative opgaver i en travl og foranderlig hverdag? Har du god systemmæssig forståelse, solide IT-kompetencer, controller erfaring og en udviklingsorienteret tilgang til opgaverne? Så er du måske den nye administrative medarbejder i uddannelsesadministrationen for SOSU-uddannelserne. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

 Om jobbet

Vi søger en administrativ medarbejder, der kan varetage en bred opgaveportefølje inden for elevadministration. Du bliver en del af uddannelsesadministrationen i Folkesundhed, Uddannelse & Udvikling i Center for Sundhed & Omsorg, som arbejder serviceorienteret med elevforløb.

Vi har over 180 SOSU-elever i oplæring årligt. Vi arbejder i IT-systemer (bl.a. elevportalen EduAdm) og har generelt fokus på at optimere de administrative arbejdsgange i elevforløbene. Uddannelsesadministrationen arbejder med elevadministration fra A til Z og fungerer som SOSU-elevernes HR-afdeling.


Som administrativ medarbejder skal du både kunne arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder og fungere i uddannelsesadministrationen, sammen med to engagerede kollegaer og en kontorelev, hvor I har et fælles ansvar for kvalitetssikring af opgaverne. Vi vægter samarbejde, udvikling og videndeling højt og vi lægger vægt på, at yde en ordentlig og professionel service for vores elever, kollegaer i uddannelsesteamet og kollegaer i organisationen. Eksternt er der tæt samarbejde med SOSU-skolen i Nykøbing Falster og de omkringliggende kommuner. I funktionen vil du også skulle håndtere administrative opgaver for funktionsområdet.

 

Som administrativ medarbejder vil du blandt andet komme til at arbejde med:

  • Telefonbetjening og fraværsregistrering
  • Tovholder på dimensionering og elevoptag
  • Administration af elevforløb fra A-Z, herunder; ansvarlig for stillingsopslag til nye holdstart, udarbejde uddannelsesaftaler, barselsaftaler og ferieregnskaber.
  • Behandling, kontrol og kvalitetssikring af elevdata og arbejdsgange
  • Diverse lettere økonomiopgaver relateret til SOSU-elev området.

 

Om dig
Du har god IT- og systemmæssig forståelse og har et godt kendskab til Excel. Du har erfaring i økonomistyringsværktøjer og ESDH-system. Du kan prioritere og afslutte dine arbejdsopgaver, bevare overblikket i pressede situationer og arbejder generelt struktureret og systematisk. Du er nysgerrig af natur og kan lide at blive udfordret. Du er hurtig på tasterne, tager ansvar for dine opgaver og fungerer godt, både i selvstændigt arbejde og i teamsamarbejde. Desuden er du glad for kontakt med elever, kollegaer og andre samarbejdspartnere – både fysisk, på mail og i telefon. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra uddannelsessektoren. Du er positiv og har en god portion humor.
 

Du har også:

  • En relevant uddannelse, f.eks. almen kontoruddannelse eller professionsbachelor i offentlig administration/økonomi
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Analytiske evner med talmæssig indsigt
  • Flair for at se muligheder i udvikling af arbejdsgange.
     

Vi tilbyder

Du vil indgå i et spændende fagligt miljø i Folkesundhed, Uddannelse & Udvikling i et afvekslende og fleksibelt job, hvor ingen dage er ens. Du bliver en del af en ambitiøs afdeling med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der er god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi vægter videndeling højt, har en uformel omgangstone, plads til forskellighed og et fælles fokus på opgaverne.
 

Ansættelsesproces

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 11. december 2024 kl. 12:00.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler mandag d. 16. december 2024.

 

Ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025, eller snarest muligt herefter.

 

For mere information

Du er velkommen til at kontakte Konstitueret leder af Folkesundhed, Udvikling og Uddannelse Steffen Holtze på tlf. 2518 0330 eller e-mail: shol@guldborgsund.dk

 

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning,

CV samt billede. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

 

Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på https://www.guldborgsund.dk/ 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=300c1b93)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Parkvev, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155134

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet