Vil du være med til at hjælpe børnefamilier, hvor rusmidler fylder for meget?
Vi søger 1 ny kollega med socialfaglig uddannelse til Rusmiddelbehandling Guldborgsund (RUG) 37 timer/ugen i fast stilling
Vi søger en ambulant familie behandler til vores team Familie og Rusmidler. Teamet arbejder med familier, hvor rusmidler fylder for meget. Vi søger en kollega, der er rolig og moden af sind, pligtopfyldende og kender sine værdier men som også kan tilpasse sig arbejdspladsens værdisæt. Vores nye kollega skal ligeledes evne at arbejde struktureret og er fagligt velfunderet.
Om Rusmiddelbehandling Guldborgsund (RUG)
RUG er en ambulant behandlingsinstitution for mennesker, som har udviklet et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. Institutionen er delt op i 6 teams: Visitation, Ophør, Unge, Stabiliserende/reducerende, Familie og Rusmidler samt Medicinudleveringen. Derudover har borgerne mulighed for at deltage i dagbehandling.
Vi er 25 engagerede medarbejder med forskellige socialfaglige og sundhedsfaglige uddannelser. Vi er en institution, hvor fagligheden sættes i højsæde, og vi arbejder løbende med at holde os ajour med udviklingen på området. Derfor er vi også et hus, der er under konstant udvikling. I RUG prioriteres trivsel og arbejdsglæde, og du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
Arbejdsopgaver:
Du vil blive en del af et familie behandlerteam bestående af 2 personer.
Indsatsen står på to ben: Etablering og varetagelse af ambulant familieorienteret rus-middelbehandling samt iværksættelse af en systematisk tidlig opsporing på flere arenaer – herunder dagtilbud, skoler, sundhedspleje, almen praksis, sygehus, jobcentre m.fl.
Følgende arbejdsopgaver indgår i stillingen:
- Varetage ambulante behandlingsforløb med familier med børn under 18 år
- Varetage ambulante gruppebehandlingsforløb
- Afholde anonyme vejledende og rådgivende samtaler med borgere og pårørende i målgruppen
- Afholde oplæg og undervisning for forskellige faggrupper typisk i større forsamlinger
- Rådgivning og sparring af fagprofessionelle
- "Sparke døre ind" hos samarbejdspartnere for at skabe opmærksomhed om tilbuddet
- Planlægge, koordinere, afholde og deltage i relevante events/arrangementer
- Arbejde på at synliggøre tilbuddet generelt
Vi tilbyder:
- Et spændende personligt og fagligt udviklende arbejde
- Engagerede kolleger med en dagligdag i et uhøjtideligt miljø
- Intern kollegial sparring og ekstern supervision
- Relevant efteruddannelse og/eller kurser
Vi forventer:
Vi forventer, at du evner og har mod på at deltage i driften og videreudvikle behandlingstilbuddet i RUG. Desuden forventer vi, at:
- Du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse
- Du har erfaring med ambulant rusmiddelbehandling eller mod på oplæring
- Du har erfaring med eller mod på at holde oplæg og undervisning i større forsamlinger
- Du tænker og arbejder struktureret
- Du kan og har lyst til at arbejde tæt teambaseret, hvor løbende sparring er en selvfølge
- Du formår ligeledes at arbejde selvstændigt
- Du besidder en god evne til at omstille dig til nye krav og tænkemåder
- Du har erfaring med kommunalt administrativt arbejde, herunder notatpligt, eller har mod på oplæring
- Du har kørekort kat. B
- Du har let til smil og grin
Vi forventer, at du har en socialfaglig bacheloruddannelse.
Ansættelsesvilkår: Som udgangspunkt ligger arbejdstiden fra 0800-1600, der vil dog kunne forekomme arbejde uden for dette tidsrum.
Ansættelsen sker iht. gld. overenskomst. 37 timer pr. uge.
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt dog senest d. 1. maj 2025
Mere information: Får du ved henvendelse til Rusmiddelbehandling Guldborgsund 5473 2450 til afdelingsleder Jane Strandgaard Clausen eller teamkoordinator Mette Neumann.
Ansøgningsfrist: søndag d. 16. februar 2025.
Samtalerne afholdes: onsdag d. 26. februar 2025.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7d99aa48)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Nørregade, 4800 Nykøbing Falster
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/93cd62d3-dad8-4bd0-abac-464a61e091c4