BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder:
Et vikariat på 12 måneder i gruppen for de yngste børnehavebørn.
Skovtrolden er en skovbørnehave (uden vuggestue), som vægter kulturelle oplevelser, sang, science aktiviteter samt natur- og udeliv meget højt. Vi er derfor meget ude hele året rundt og kommer på mange ture ud af huset. Vores udeophold begrænses kun ved ekstreme vejrforhold.
Ture ud af huset kan enten gå til udflugtsmål i nærområdet: skoven, zoo, fodboldbanerne, biblioteket, billedfabrikken, brydeklubben, evigheden og lignende. Ellers går turen med ladcykler med hjælpemotor eller bus/tog til lokationer lidt længere væk: Fuglsang, Marielyst, Sakskøbing, Maribo, Nysted eller lignende. Man kan læse meget mere om institutionen på vores hjemmeside.
Vores fokuspunkter i personalegruppen er i øjeblikket: relationer og samspil, positionering og læringsmiljøer, refleksion over egen praksis og evaluering samt hurtig og tidlig indsats.
Vi forventer:
At du som barselsvikar kan tage medansvar for gruppen samt er med til at planlægge aktiviteter, som taler ind i den styrkede pædagogiske læreplan og vores værdier. At du, sammen med de øvrige på stuen, har overblikket over, hvor børnegruppen er pt og hvilke spor, der skal følges. Samtidig skal du kunne se det enkelte barn og udarbejde eventuelle handleplaner, GUSA, indstillinger, koordinere tværfagligt samarbejde og lignende sammen med de øvrige på stuen.
- Du har eventuelt erfaring med at arbejde i børnehave
- Du kan lide at være ude og har eventuelt interesse for og erfaring med natur og udeliv
- Du har en anerkendende og ressource orienteret tilgang til børnene og deres familie
- Du er villig til at reflekterer over egen praksis sammen med dine kollegaer
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. den 1. januar 2024.
Mere information: Institutionsleder: Danny Skjold Nielsen Hare, tlf: 25180164
Ansøgningsfrist: 24. november 2023
Samtaler: 28. november 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=574a766d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Østre Allé, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937471