Har du et innovativt didaktisk mindset og projektledererfaring? Vi søger en udviklingskonsulent med gode samarbejdsevner til en spændende stilling med mange kontaktflader i og udenfor organisationen.
VUC Storstrøm søger en udviklingskonsulent pr. 1. marts 2026 til en fuldtidsstilling.
Din primære arbejdsplads bliver i Nykøbing F., men med løbende besøg på VUC Storstrøms øvrige afdelinger. International rejseaktivitet må desuden forventes.
Vi tilbyder
VUC Storstrøm er en af de førende uddannelsesinstitutioner indenfor digitale læringsmiljøer og erhvervsrettet undervisning nationalt såvel som internationalt. Vi har en relativt stor projektportefølje som understøtter og udvikler VUC Storstrøms strategi. Som udviklingskonsulent vil du indgå i en dynamisk Erhvervs- og Udviklingsafdeling, bestående af 15 medarbejdere og en chef.
Om stillingen
Som udviklingskonsulent i Erhverv og Udvikling bliver du et kontaktpunkt for og bindeled mellem de andre funktioner i hele organisationen. Du er samtidig med til at påvirke den pædagogisk-didaktiske udvikling i organisationen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- projektudvikling fra idé til design og implementering
- skrive projektansøgninger
- projektledelse af regionale, nationale og internationale projekter
- deltagelse i netværk inden for uddannelse og digitalisering
- deltagelse i organisationens kompetenceudvikling af medarbejdere
Om dig
Vi søger en kollega, der har pædagogisk og didaktisk erfaring inden for digital uddannelse, der samtidig besidder stærke kompetencer indenfor projektudvikling, projektledelse og projektsamarbejder på tværs af institutioner og lande.
Vi forventer, at du har interesse for sociale udviklingsprojekter og udvikling af digitale læringsmiljøer.
Derudover:
- at du har erfaring med projektledelse herunder budgetstyring, administration og drift af projekt
- at du kan være drivende på udviklingen af vores organisation i samarbejde med ledelsen og kolleger i dit team
- at du orienterer dig i den læringsteknologiske udvikling herunder AI, har teknisk indsigt i nye læringsteknologiers anvendelse og kan systematisere brugen af dem
- at du besidder stærke skriftlige- og kommunikative kompetencer
- at du er stærk til engelsk – mundtligt og skriftligt.
- at du med et smil trives i et til tider hektisk miljø
Vi vægter ansøgere, der er udadvendte, initiativrige og gode til at netværke. Du skal indgå i et dynamisk og selvkørende team, derfor er det også vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, er indstillet på dialog og vidensdeling samt at du kan styre dit arbejde selvstændigt.
Om os
VUC Storstrøm tilbyder uddannelser for voksne med fokus på dannelse, digitalisering og opkvalificering. Med en innovativ tilgang til pædagogik og didaktik sikrer vi optimal læring for den enkelte på tværs af lokationer, tid og rum. VUC Storstrøm har i alt cirka 100 medarbejdere fordelt på seks uddannelsessteder, der ligger i Nykøbing F., Næstved, Faxe, Vordingborg, Nakskov og Maribo.
Vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, hf-enkeltfag, 2-årig hf og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Uddannelse, Erhverv og Udvikling Rasmus Kjær Kristiansen på telefon 24 94 70 43 eller rak@vucstor.dk.
Ansættelse
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der vil være mulighed for individuel lønforhandling under hensyntagen til erfaring og kvalifikationer.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag d. 6. februar 2026 kl. 12. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VUC Storstrøm, Bispegade, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ef92e20a-bfea-447b-9dc3-4bc601f0a3d9