Bliv underviser i dansk og engelsk på SOSU Nykøbing Falster og gør en forskel

dato

SOSU Nykøbing Falster søger underviser i dansk og engelsk

Vil du være med til at gøre en forskel for fremtidens velfærdsmedarbejdere? Har du lyst til at undervise unge og voksne i dansk, dansk som andet sprog, samt engelsk og blive en del af et engageret team? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en underviser i dansk, dansk som andet sprog samt engelsk til en fast stilling på 37 timer pr. uge med start den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.

Hvem er vi?

På SOSU Nykøbing Falster uddanner vi fremtidens social- og sundhedshjælpere (SSH), social -og sundhedsassistenter (SSA) og pædagogiske assistenter (PA). Vores elever kommer med mange forskellige baggrunde, og vi arbejder målrettet for at give dem de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling – og for at gøre dem klar til praksis og videre uddannelse.

Undervisningen hos os er praksisnær. Vi arbejder for at engagere eleverne og gøre fagene relevante for deres kommende arbejde.

Dine opgaver:

  • Undervisning i dansk og engelsk på E-C niveau på SOSU Nykøbing Falster- herunder evt. vores lokationer i Nakskov og/eller Vordingborg
  • Forberedelse og afholdelse af prøver i både dansk og engelsk
  • Udvikling og planlægning af undervisningsforløb med fokus på praksisnærhed og differentiering
  • Tæt samarbejde med kolleger på tværs af fag og uddannelser
  • Deltagelse i teammøder, fælles forberedelse og pædagogiske udviklingsaktiviteter
Du bliver en del af:

Et stærkt og hjælpsomt underviserteam, hvor vi vægter samarbejde og faglig sparring højt. Du får din plads i et kontorfællesskab, hvor vi støtter hinanden både i undervisning og i udviklingsopgaver.

Det praktiske:

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med start den 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret uddannelseschef Mette Skaaning Ludvigsen på tlf. 24974954.

Ansøgningsfrist: Den 18. maj 2025, kl. 24.00.

Ansøgning sendes til: sosunyk.dk (Om SOSU/Ledige stilinger).

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Den 27. maj 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

SOSU Nykøbing Falster kort fortalt

Vi uddanner elever og medarbejdere inden for omsorg, sundhed og pædagogik. Vi er ca. 400 årselever og 75 medarbejdere, og dermed en af landets mindste selvstændige SOSU-skoler. Men når elevernes og medarbejdernes trivsel måles, er vi blandt de bedste. Vi har høje faglige ambitioner, hvor aftagernes behov og elevernes læring og trivsel er i centrum. Derfor stiller vi store krav til hinanden samtidigt med at vi lægger vægt på at skolen er en god og rummelig arbejdsplads. Du kan læse mere om os her: www.sosunyk.dk og i vores lokaleundervisningsplaner om pædagogiske assistent uddannelse kan du også læse mere om indhold og fagene på uddannelsen. https://www.sosunyk.dk/allerede-elev/undervisning-og-eksamener/lokale-undervisningsplaner/



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SOSU Nykøbing Falster, Vestensborg Alle , 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18da11d0-5cda-4372-956d-fd1113ee584a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet