BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Guldborgsund Sprogskole søger undervisere i dansk som andetsprog for voksne og unge fra 18 år
Vi søger nye kolleger, der brænder for at undervise voksne udlændinge i dansk og danske kultur- og samfundsforhold.
Du vil indgå i vores stærke team af undervisere, vejleder og administrativt personale, der dagligt sikrer professionel danskundervisning til Guldborgsund Kommunes udenlandske borgere.
Vi søger:
Kolleger med bred erfaring i undervisning på alle tre danskuddannelser, i digital undervisning og/eller med stærke specialundervisningskompetencer, der:
- kan tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning i dansk som andetsprog og kan skabe en spændende og varieret undervisning for kursisterne
- møder kursisterne i øjenhøjde og kan lide at undervise på alle niveauer, på små særhold, på online-hold, ene-kursister eller som virksomhedsforlagt undervisning
- kan – eller er interesseret i at kunne – varetage opgaven som modultester og/eller kan føre kursister til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3
- har lyst til at indgå i sprogskolens professionelle og levende underviserteam
- kan indgå i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- er villig til at undervise på vores aftenhold 1-2 gange om ugen
- kan forestå digital undervisning (herunder online-undervisning)
- er åben over for at påtage sig flere opgavetyper/funktioner, hvis det viser sig nødvendigt for skolens daglige drift og/eller løbende udvikling
Vi forventer, at du:
- er en holdspiller, der bidrager positivt både fagligt/pædagogisk og personligt
- har erfaring med undervisning af borgere med dansk som andetsprog
- har gennemført – eller er i gang med – uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog (DAV) eller master i dansk som andetsprog (MAV)
- måske har erfaring med eller underviserkvalifikationer inden for undervisning af traumatiserede borgere
- måske har erfaring med eller underviserkvalifikationer inden for OBU og/eller FVU Start
Vi tilbyder:
Guldborgsund Sprogskole er en kommunal sprogskole med adresse centralt i Nykøbing Falster i gåafstand fra stationen. Den langt overvejende del af undervisningen foregår her på skolen. Vi er organiseret under Center for Arbejdsmarked og arbejder tæt sammen med integrationsafdelingen, som bor i nabobygningen.
Vi tilbyder undervisning alle hverdage i tidsrummet fra kl. 8.00 til 20.15 til skolens ca. 300 kursister med ca. 50 forskellige nationaliteter. Herudover løser vi undervisningsopgaver i særlige projekter og som virksomhedsforlagt undervisning i lokalområdet – tilrettelagt i både dag- og aftentimer.
Sprogskolens organisation består af DSA-undervisere, vejleder, administrative medarbejdere og leder. Pædagogisk og faglig udvikling prioriteres højt, og forandring og omstilling er en naturlig del af vores arbejde.
Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Opstart 1. januar 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Faste stillinger på 37 timer om ugen. Mulighed for nedsat tid under hensyntagen til driften.
Mere information:
Hvis du vil vide mere om stillingerne inden evt. ansøgning, så kontakt leder Ditte Risager Rønnest - tlf.: 25 18 26 32.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 18. november 2024.
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt fredag den 22. november 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Thorsensvej 11, Bygning D, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140583