Vi søger
Celf søger en underviser til ejendomsserviceteknikeruddannelsen pr. den 1. januar 2026.
Om jobbet
Har du lyst til at bruge din erfaring til at udvikle andre?
Hos CELF søger vi en engageret og fagligt stærk underviser til ejendomsserviceteknikeruddannelsen med tiltrædelse 1. januar eller efter aftale.
Du bliver en del af vores teknologiafdeling, hvor du – sammen med kompetente og samarbejdsorienterede kolleger – får en central rolle i undervisningen og udviklingen af uddannelsen.
Som underviser på ejendomsserviceteknikeruddannelsen vil du undervise på grund- og hovedforløb i emner som:
- Bygningsvedligeholdelse
- Miljø og service
- Kommunikation
- Tekniske installationer
- Grønne områder
Hos CELF lægger vi vægt på at skabe et spændende og moderne undervisningsmiljø, hvor formidlingen understøttes af digitale løsninger. Du skal derfor kunne anvende – og have lyst til at udvikle – elektronisk undervisningsmateriale i samarbejde med dine kolleger.
Der er desuden mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid, så du kan planlægge din hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som ejendomsservicetekniker – eller tilsvarende baggrund inden for bygningsteknik, vedligehold eller facility management
- Kender til fagområder som pasning og vedligeholdelse af bygninger, varme- og klimaanlæg, energioptimering, udendørsarealer, miljø og administration
- Er uddannet ejendomsservicetekniker eller har lignende tekniske kvalifikationer
- Trives i et miljø med høj grad af selvstændighed og ansvar
- Har evnen til at formidle faglig viden på en engagerende og praksisnær måde
- Motiveres af at arbejde med unge mennesker og bidrage til deres udvikling
- Er udadvendt, samarbejdsorienteret og har stærke planlægnings- og kommunikationsevner
- Har gode IT-kundskaber og er nysgerrig på digitale læringsværktøjer
Stillingen er en fuldtidsstilling, svarende til 37 timer pr. uge.
Vi tilbyder
Hos CELF bliver du en del af en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- En pædagogisk diplomuddannelse som en del af din ansættelse
- Gode muligheder for faglig og pædagogisk kompetenceudvikling
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- En organisation præget af dialog, samarbejde og gensidig respekt
Ansættelsesbetingelser
I henhold til gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.
Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.
Ansøgningsfristen er den 23. november 2025, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).
Yderligere oplysninger
Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Claus Pedersen på tlf. 6163 2896 eller mail clp@celf.dk.
Om CELF og Lolland-Falster
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.
Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.
Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.
Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.
Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.
Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, Kringelborg Alle , 4800 Guldborgsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cd98842a-cdcf-4c02-8f2e-bb7c80e7d2db