Dedikerede pædagoger og pædagogmedhjælpere søges til specialiseret døgnbotilbud for unge med autisme

dato

Brænder du for at gøre en forskel i unge menneskers liv? Er du empatisk, rummelig og god til at se verden fra andres perspektiv? Så er det lige dig, vi leder efter!

Vi er et specialiseret døgnbotilbud, der tilbyder trygge rammer og støtte til unge med autisme, som har et meget højt støttebehov, hvorfor vi arbejder 1:1. Vores mål er at skabe en hverdag, hvor de unge kan trives og udvikle sig i deres eget tempo. For at lykkes med denne opgave har vi brug for dedikerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der kan bidrage med engagement og hjertet på rette sted.

Hvem er du?

  • Du har et stort omsorgsgen og trives med at arbejde med mennesker.
  • Du er rummelig og kan møde de unge, hvor de er, med forståelse og respekt.
  • Du har erfaring med eller lyst til at arbejde med mentalisering og relationer.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med unge med autisme, men ikke et krav – vi tilbyder oplæring.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at skabe positive forandringer i de unges liv.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og faglig udvikling.
  • Grundig oplæring og løbende supervision, så du føler dig klædt på til opgaven.
  • Løbende relevant uddannelse.
  • Mulighed for både faste stillinger og vikararbejde – vi finder en løsning, der passer til dig.

Dine arbejdsopgaver:

  • Støtte og vejlede de unge i deres dagligdag med alt fra struktur til sociale relationer.
  • Være med til at planlægge og deltage i aktiviteter, der styrker de unges trivsel og udvikling.
  • Indgå i et tæt samarbejde med kolleger, pårørende og fagfolk omkring de unges udvikling.
  • Dokumentere og evaluere arbejdet for at sikre høj kvalitet i vores tilbud. Herunder medvirke til at udarbejde statusrapporter.

Hvem er vi? Vi er et døgnbotilbud med en hjertevarm og professionel tilgang. Vores team består af engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at skabe en tryg hverdag for de unge. Vi tror på, at gode relationer og en anerkendende tilgang er nøglen til trivsel og udvikling. Derfor tilretteligger og tilpasser vi vores pædagogiske tilgang efter individet, og derved adskilliger vi os fra andre lignende tilbud.   

Vil du med på holdet? Send din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfrist er 20. januar 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sarah Bergsaker på 26 47 20 87 eller Sarah@alora.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig og håber, du vil være med til at gøre en forskel for vores unge!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f0b7aa7a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Alora ApS, Snedkervænget, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c9534732-df39-4de0-9f26-216dca9b0e1f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet