BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk diætist i Guldborgsund Genoptræning
Guldborgsund Genoptræning søger klinisk diætist, 37 timer pr. 1. marts 2024.
Er du den vi søger? Vi søger en velfunderet, idérig og fremsynet diætist – gerne med bred erfaring.
Som diætist ansat i Guldborgsund Genoptræning og Center for Hjerneskaderehabilitering (CHR), vil du indgå i et stort travlt hus med ca. 90 ansatte med forskellige professioner. I huset genoptræner vi borgere med mange forskellige diagnoser – ligesom vi har en mindre døgnafdeling, hvor vi genoptræner borgere med erhvervede hjerneskader. Diætisten refererer til gruppelederen af Guldborgsund Genoptræning.
Opgaverne omfatter i overvejende grad, men ikke kun, arbejde i tilknytning til de borgere som allerede er i et forløb i Guldborgsund Genoptræning. Det vil typisk være borgere, som deltager i de kommunale forløbsprogrammer, der består af rehabilitering inden for områderne:
· Diabetes, type 2
· Hjertesygdomme
· KOL
· Kræft
Det anslås at ca. ¾ af tiden vil blive opgaver i tilknytning til forløbsprogrammerne og ¼ del af tiden vil blive brugt på andre opgaver. De andre opgaver vil typisk være underernærede, småt spisende og geriatriske borgere over 65 år, men andre specialer vil kunne generere opgaver til diætisten.
Ud over arbejdet i forbindelse med igangværende borgere, vil du også skulle bistå med undervisning af kollegaer i sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentrene og Folkesundhed i bestræbelserne på at løse enkeltpersoners / gruppers kostudfordringer.
Du vil skulle arbejde med forebyggelse og vejledning samt med behandling og du vil arbejde med klinisk ernæring og diæt i relation til forskellige diagnoser.
Arbejdet vil indebære decideret undervisning på både generelle, men også mere sygdomsspecifikke områder. Ligeledes vil der skulle tales om sundhed og ernæring på et mere uformelt plan. Dette kan være på gruppemøder, i forbindelse med træning, i individuelle forløb – eller i andre sammenhænge, hvor der er brug for viden omsat til direkte anvendelighed.
Ud over den forebyggende indsats, skal du arbejde med motiverende vægttab og sund livsstil til borgere med et BMI på over 35.
Arbejdet vil som udgangspunkt foregå i Genoptræningen, men du skal være indstillet på at bistå med din viden på andre adresser. Det betyder, du vil få en stor samarbejdsflade, hvor det er vigtigt, at du kan begå dig i forskellige sammenhænge. Du skal derfor kunne sætte din fagligheden i spil under forskellige forudsætninger, så sammenhængen imellem kost og helbred i relation til bedring / udvikling af sygdomme bliver tydelig.
Sundhed og omsorg er et dynamisk og fremsynet center i konstant udvikling. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i dette, være på forkant med evidens og tendenser – samt være i stand til at tilpasse indsatserne, samt gå nye og utraditionelle veje.
Du skal også være med til at prioritere de mange opgaver – så vi får fat i det der virkelig batter.
Arbejdstiden ligger imellem kl. 07.00 og kl. 17.00 i hverdagene.
Du skal have kørekort til bil. Der gives naturligvis kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil – efter gældende takster.
Der vil blive brug for at indhente straffeattest.
Vi tilbyder dig en stor flok af dedikerede og dygtige kollegaer, der glæder sig til at møde dig, et godt arbejdsmiljø og virkelig spændende opgaver i et job, du selv vil have indflydelse på udformningen af.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til gruppeleder Anne Rosenkilde Ebbe, aebbe@guldborgsund.dk eller på tlf. 25189660.
Interesseret? Send din ansøgning så vi har den senest d. 18. januar 2024
Der vil blive afholdt samtaler d. 22. januar 2024. Tiltrædelse 1. marts 2024.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig 😊
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=60ceb436)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Møllebakken, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973047