Døgnrapporten i Nykøbing F: onsdag den 1. september

Profilbillede
dato

Nykøbing F er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

FAXE: 15-årig ville ikke sige sit navn

I går morges klokken 6.30 traf en politipatrulje en dreng i Dalgårdsparken i Faxe. Da betjentene henvendte sig til drengen, ville han imidlertid ikke fortælle, hvem han var. Det skal man, når politiet spørger, så derfor blev drengen – der viste sig at være 15 år og fra Maribo – anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Ved visitationen fandt betjentene en ulovlig kniv på ham, og derfor blev han også sigtet efter knivloven. De sociale myndigheder er blevet underrettet.

 

SLAGELSE: Ville køre fra politiet

På Korsørgade i Slagelse så et par betjente på patrulje klokken 16.04 en ung mand komme kørende uden styrthjem. Men da betjentene gjorde tegn til knallertkøreren om at standse, fortsatte han og forsøgte at køre fra patruljen. Det lykkedes dog ikke, og kort efter blev han standset på Bredegade. Han blev kortvarigt anholdt og sigtet efter færdselsloven. Det drejer sig om en 18-årig mand fra Korsør. Hans knallert blev taget med til en nærmere undersøgelse.

 

STUBBEKØBING: Hash, stjålne plader og intet kørekort

I går aftes fik politiet fat i en 17-årig ung mand, der kørte i bil ved Stubbekøbing. Udover at han ikke havde førerret, så var nummerpladerne på bilen desuden stjålne, og den 17-årige havde hash på sig. Så sigtelserne lød på tyveri, kørsel uden førerret og en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.

 

VORDINGBORG:

Klokken 20.10 standsede en politipatrulje en 19-årig mand, der kom kørende i bil ad Brovejen i Vordingborg. Det viste sig, at nummerpladerne var falske og at den 19-årige ikke havde førerret. Da det var tredje gang, at han kørte uden gyldig førerret, blev bilen konfiskeret. Han blev sigtet efter færdselsloven og for dokumentfalsk.

 

LOLLAND: 28-årig fremstilles i grundlovsforhør

I mandags blev en kvinde udsat for grov vold på en adresse på Lolland af sin 28-årige kæreste. I går formiddags opsøgte den 28-årige en anden kvinde på Lolland, som han truede med kniv. Politiet blev tilkaldt, og efter en eftersættelse, hvor den 28-årige foretog adskillige færdselsovertrædelser, blev han anholdt klokken 10.36. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F.  

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fjenneslev Stokholtsvej HUS 8.40 Møbler
Maribo Søndre Boulevard Hus 9.55 Ukendt
Maribo Søndervang Hus 11.40-14.15 Ukendt
Maribo Bursøvej Hus 20.35 Bilnøgler og bil
Slagelse Blindekildevej Hus 12.30-15.30 Ukendt
Slagelse Blindekildevej Hus 12.30-15.30 Ukendt
Slagelse Marokkovej Hus Mandag 16.00 – tirsdag 16.00 Sølvtøj og kontanter

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Gedser Gedser Landevej 9.30-12.00 4 klip for hastighed
Nykøbing Falster Nykøbingvej 6.34

2 klip for hastighed

Kørsel i frakendelsestiden

Motorcykel ikke indregistreret eller forsikret

Motorcykel beslaglagt pga. gentagelse

Stubbekøbing Stubbekøbingvej 11.08

1 klip til hastighed

1 kørsel uden førerret

I brugsstjålet bil

1 ulovlig knallert

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Lysholm Allé 12.02-13.30 Bestilt ATK 109 5 50 75 1
Karise Kildevej 9.46-10.55 Bestilt ATK 104 7 50 68 1
Næstved Østre Ringvej 6.39-10.00 ATK 1490 11 60 79 0
Næstved Slagelsevej 8.13-13.13 Bestilt ATK 874 132 50 81 17
Sorø Vestmotorvejen 6.56-13.25 ATK 8952 30 130 157 0

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Guldborg Vigsnæsvej 10.13 28-årig fra Nakskov

Spirituskørsel

Narkokørsel

Rødbyhavn Færgestationsvej 04.50 36-årig mand fra Kastrup Narkokørsel
Stubbekøbing Nykøbingvej 15.50 38-årig mand fra Skibby Narkokørsel
Vordingborg Brovejen 20.38 19-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel
Slagelse Holbækvej 00.10 44-årig mand fra Dianalund Narkokørsel

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi