I går aftes så en bilejer pludselig sin bil bakke ud og køre væk med tre ukendte mænd fra en adresse i Nykøbing F. Bilejeren ringede straks til politiet, og der gik ikke længe, før en politipatrulje havde spottet den stjålne bil. Føreren var dog ikke helt villig til at standse, da politiet gjorde tegn til ham. I stedet fortsatte han kortvarigt kørslen – bl.a. gennem et lyskryds for rødt – før han standsede bilen på Slotsgade. Her løb alle tre personer fra bilen, men bl.a. gennem hjælp fra vidner var de tre biltyve hurtigt fanget ind. Det viste sig at være to mindreårige drenge og en dreng på 15 år. Den 15-årige blev sigtet for biltyveriet og efter færdselsloven. Drengenes værger og de sociale myndigheder er underrettet.
Drenge stjal bil
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi