BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du overvejelser om at videreuddanne dig? Så er der nu en enestående mulighed for at få en kandidatuddannelse samtidigt med at du arbejder på deltid i klinisk praksis.
Hvad tilbyder vi?
- En fire årig erhvers-akademiuddannelse i samarbejde med SDU
- Uddannelsen er tilrettelagt som et fire-årigt deltidsforløb, hvor du som studerende arbejder i klinisk praksis i afdelingen i 25 timer per uge, i afdelingen i gennemsnit ,ved siden af studierne (Fordeling: 80/20). Det betyder at du fortsat får løn for dine timer fra 25 og op til dit timeantal for din ansættelse, hvor du skal bruge tiden på at være studerende.
- Ansættelse efter endt uddannelse i specialist funktion
- Ledelsesopbakning under uddannelsesforløbet
Formål med uddannelsen.
- At medvirke til at understøtte sygeplejerskers mulighed for at kombinere en klinisk karriere med en akademisk karriere.
- At medvirke til at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at udvikle, gennemføre og implementere evidens i klinisk praksis.
- At involvere de sygeplejefaglige ledere i de studerendes forløb med henblik på at sikre relevant og tæt kobling mellem klinik og uddannelse.
- At etablere attraktive karriereveje med henblik på at tiltrække og tilknytte højt kvalificerede sygeplejersker i klinisk praksis.
Hvem er vi?
I Akutafdelingen modtager vi lægehenviste indlagte og akutte skader henvist af akuttelefonen døgnet rundt med ca. 800 patienter per uge, der dækker primært intern medicin, skader og ortopædkirurgi, gynækologi og kirurgi. Ca. 60 - 85 % af patienterne udskrives direkte fra Akutafdelingen til opfølgning enten hos praktiserende læge eller ambulant på sygehuset. Vi har et nært samarbejde med kommunerne og psykiatrien. Vi har fokus på kvalitet og udvikling.
Personalet er læger, lægesekretærer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og serviceassistenter, hvor mange har deltaget i akutuddannelse og flere har nøglefunktioner. Vi arbejder løbende med fastholdelse og rekruttering af personale, og vægter arbejdsmiljøet højt.
Driften styres gennem triage, daglige kapacitetskonferencer og med flowkoordinatorer og flowmastere. Al sygeplejen er hos os med høje fælles akutte basiskompetencer og tilrettelagt ud fra patient-flowet i afdelingen. Vi har velbeskrevne arbejdsgange og kliniske retningslinjer, herunder actioncards til støtte i patientbehandlingen.
Din baggrund
- Sygeplejerske
- Lyst til arbejdet i en akutafdeling
- Motiveret og studieklar, og villig til at investere i uddannelse
- Motiveret for at bruge tid på uddannelse
- Lyst til at arbejde med kvalitet og udvikling
Fleksibel arbejdstid og vagter
Vi tilrettelægger vagterne så dit arbejdsliv går godt i spænd med dit privat- og studieliv. Du har stor indflydelse på dine arbejdstider.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, der ydes et tillæg for ansættelse i akutafdelingen på 16.280 årligt, og 10.800 årligt når du vurderes som kompetent i afdelingen.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984783