Efterlysning af Opel Insignia

Profilbillede
dato

Efterlysning af Opel Insignia

I forbindelse med en skudepisode imod restauranten ”Panino” på Jernbanegade 20 i Nykøbing Falster søndag den 22. januar 2023 kl. 19.21 efterlyser politiet oplysninger om et muligt flugtkøretøj.

En gråblå Opel Insignia coupe / hatchback modelversion 2008-2013, kan efter politiets opfattelse sættes i forbindelse med skudepisoden. Efterforskningen har godtgjort, at køretøjet er tæt på gerningsstedet op til skudepisoden og kort tid efter kørte ud af Nykøbing F. i nordlig retning mod Sjælland.

Det er politiets klare opfattelse ud fra den samlede efterforskning, at to gerningspersoner er til stede ved skyderiet og kort tid efter forlader området i en Opel Insignia magen til den, der nu efterlyses. Bilen kører efter vores opfattelse ud af Nykøbing F. i retning mod Sjælland. 

Derfor er politiet meget interesseret i at høre fra borgere, der ligger inde med oplysninger om personer, der benytter sig af sådan en bil.

Henvendelser til politiet kan ske på telefon 114.

 

Opel insignia side

 

 

 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi