EUD/EUX Business søger underviser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger

Pr. den 1. januar 2024 søger vi en dedikeret underviser med solid akademisk uddannelsesbaggrund og relevant erhvervserfaring.

Vi ønsker at tiltrække undervisere, der kan engagere og motivere vores studerende i fag som afsætning B, virksomhedsøkonomi B på EUX-studieåret samt undervisning i et 9. klasses valgfag i iværksætteri og entreprenørskab.

Der kan forekomme undervisning i vores brobygningsforløb i foråret 2024, afhængigt af ansættelsesforløbet.

Vi er særligt interesserede i ansøgere med omfattende kompetencer inden for merkantile fag og en solid akademisk uddannelsesbaggrund.

Som erhvervsskole har vi en klar målsætning om at integrere innovation, iværksætteri og forretningsprincipper i undervisningen på en indbydende og appetitvækkende måde. Det er essentielt, at du har interesse for eller erfaring med at facilitere et dynamisk samspil mellem fagområderne business, innovation og iværksætteri.

Om jobbet

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du kan udleve din passion for undervisning af elever med forskellige baggrunde. Hos os bliver du en del af et dynamisk miljø, hvor vi sætter faglighed og pædagogisk mangfoldighed i højsædet, herunder brugen af digitale læringsværktøjer som en integreret del af undervisningen. Vi tror på, at samarbejde, vidensdeling og tværfaglighed skaber et robust videns- og undervisningsmiljø.

Vi investerer i medarbejdere, der har evnen og lysten til at gøre en forskel. Det er afgørende for os, at du kontinuerligt fokuserer på udvikling og variation i din undervisning. Som en del af vores strategi lægger vi vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet i undervisningen.

Stillingerne kan vægtes og tilpasses i nogen grad alt efter ansøgerens kompetencer. Stillingerne er i første omgang årsvikariat, men forventes på sigt at blive permanent.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du opfylder følgende krav:

  • Kandidatuddannelse inden for afsætning og virksomhedsøkonomi.
  • Relevant erhvervserfaring og indsigt i iværksætteri og innovation.
  • Evne til at formidle fagligt indhold på en engagerende og letforståelig måde.
  • Engagement i at styrke elevernes faglige og personlige udvikling.
  • Gode kommunikative færdigheder og evne til at skabe et positivt undervisningsmiljø.
  • Erhvervsfaglig baggrund inden for økonomi og salg, herunder kontor, med minimum 3 års relevant erhvervserfaring.
  • Motivation for samarbejde med unge mennesker og lyst til at formidle din viden.
  • Stærke kommunikative evner til at forklare faglige problemstillinger på en lettilgængelig måde samt evne til at koble undervisningens indhold til praktiske situationer i erhvervslivet.
  • Lyst til at indgå i et team-orienteret undervisningsmiljø og påtage dig et medansvar for at løse opgaverne.
  • Erfaring med undervisning er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdstid

Den samlede stilling er normeret til 70% i foråret 2024 svarende til 26 timer pr. uge.

Der er kan være tale om forskellige ansættelsesgrader, afhængig af faglige kompetencer og ønsker.

Vi tilbyder

  • en dynamisk arbejdsplads med en høj grad af uddelegering og decentralisering, som giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • et fagligt miljø, hvor det er fokus på tværfaglighed og vidensdeling, samt hjælpe hinanden i dagligdagen.
  • et miljø, hvor der er fokus på – og interesse for business, samt kollegaer med forskellig uddannelse og baggrund inden for business.
  • mulighed for at bidrage til vores afdelings fokus på praksisnær undervisning i tæt samarbejde med erhvervslivet.
  • et værdigrundlag, der bygger på dialog, samarbejde og gensidig respekt.
  • et spændende læringsmiljø med en engageret medarbejderstab, der er positive af natur, fokus på udvikling og ser muligheder frem for begrænsninger.
Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn

Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 14. og onsdag den 15. november 2023.

Ansøgningsfristen er torsdag den 9. november 2023, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Solveig Nielsen på telefon 6163 2862 eller mail soln@celf.dk.

Om CELF og Lolland-Falster

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.

Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.

Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.

Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.

Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, Baagøesgade, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet