Fagligt engageret Arbejdsmarkedskonsulent søges til Guldborgsund Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdsmarkedskonsulenter til Team Job & Helbred i Center for Arbejdsmarked, Guldborgsund Kommune

Vi vil gerne have et endnu tættere samspil med vores sygemeldte borgere og vores lokale arbejdsgivere, hvor formålet er at sikre fastholdelse i job og tilbagevenden til beskæftigelse.

Derfor skruer vi op for indsatsen og søger arbejdsmarkedskonsulenter til 4 faste stillinger på 37 timer om ugen.

Vi søger DIG som vores nye kollega, der brænder for at være en del af et team og en organisation, hvor vi skaber synlige resultater med borgeren i centrum.

Vi understøtter den enkelte borgers muligheder for at bidrage til arbejdsstyrken og blive helt eller delvist selvforsørgende.

Hvis DU trives med varierede arbejdsdage med mange forskellige opgaver, og vægter at det tværfaglige samarbejde er i fokus, så er det DIG vi søger.

Du vil indgå i en afdeling bestående af i alt 25 arbejdsmarkedskonsulenter, 2 administrative medarbejdere, 9 ydelseskonsulenter og 1 faglig koordinator. Ledelsen består af en afdelingsleder og en faglig gruppeleder.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at følge op på sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet og igangsætte relevante indsatser, som kan understøtte borgerens tilbagevenden.

Sygedagpengesager og jobafklaringsforløb behandles i samme team. Her har vi fokus på så få skift i sagsbehandlingen som muligt, og hyppig kontinuerlig kontakt til den sygemeldte – uanset målgruppe.

Vi tilbyder:
•    Et udfordrende og afvekslende job
•    En afdeling med høj faglighed og stort engagement for opgaveløsningen
•    En arbejdsplads med fokus på udvikling og nytænkning
•    God faglig sparring fra kompetente kolleger
•    Mulighed for hjemmearbejde
•    Flekstidsordning
•    En arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø og fokus på rummelighed

Dine faglige kompetencer:
•    Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler, eller har relevant erfaring med området
•    Du er i stand til at arbejde ressource fokuseret, målrettet og med fokus på den sygemeldtes hurtige tilbagevenden til en aktiv tilværelse
•    Har gode kommunikationsevner – såvel skriftlige som mundtlige
•    Har gode IT kompetencer og høj grad af datadisciplin

Personlige kompetencer:
•    Er positiv og lægger vægt på god trivsel og et godt arbejdsmiljø
•    Kan strukturere og prioritere arbejdsopgaverne
•    Kan arbejde selvstændigt og systematisk 
•    Er god til at skabe en åben og fordomsfri dialog, samt indgå i tværfagligt samarbejde, såvel internt som eksternt
•    Er løsnings- og samarbejdsorienteret i pressede situationer og ved fravær i teamet

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. september 2024.

Mere information: Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte faglig gruppeleder, Jeanet Christensen, tlf. 2518 2679 til og med uge 27, eller konstitueret faglig koordinator Karina Padtoft, tlf. 25182747 til og med tirsdag uge 29.

Ansøgningsfrist: 16. juli 2024.

Samtaler: Forventes afholdt uge 31.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune: 
I Guldborgsund Kommune arbejder vi værdibaseret med fokus på tillid, åbenhed, dialog og fællesskab.
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ffaeda11)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Dronningensgade, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071147

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet