BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet Social og Sundhedshjælper eller erfaring indenfor sundhed og plejeområdet? Er du omstillingsparat og trives du med en spændende uforudsigelig hverdag? Så kan denne stilling være noget for dig.
Vi søger 2 Flyvere til vores fast vagt team i Medicinsk Afdeling. Stillingen er på 32 timer/uge i blandede vagter og med arbejde hver 2. weekend. Ansættelsen er foreløbigt et vikariat frem til 31. december 2024.
Medicinsk Afdeling består af Hjertemedicinsk klynge, Lungemedicinsk klynge, Geriatrisk klynge og Gastromedicinsk klynge. Du vil på skift have din gang i alle 4 klynger, hvor som udgangspunkt er 1 uge ad gangen, men du skal være omstillingsparat, da du vil skulle være på det afsnit, hvor behovet er.
Din primære funktion er, at sidde fast vagt på kognitivt udfordrede patienter, der ikke har indsigt i egen sygdom, behandling, fysisk formåen eller patienter i delir. Har vi ikke patienter der behøver fast vagt, skal du gå til hånde på gangen.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Sidde fast vagt
- Skærme patienten og skabe tryghed.
- Varetage personlig hygiejne.
- Servere mad.
- Arbejde rehabiliterende.
- Gå til hånde på gangen
Om dig:
- Du er åben og imødekommende.
- Du er omstillingsparat og kan forholde dig til at være en del af de 4 personalegrupper.
- Du har situationsfornemmelse.
- Du kender egne grænser og begrænsninger.
- Du er rummelig og har en anerkendende tilgang til dine medmennesker.
- Du er udannet Social og Sundhedshjælper eller har erfaring inden for pleje og sundhedsområdet.
Vi tilbyder:
- God on-boarding.
- Undervisning i HLR og deeskalering og anden relevant undervisning.
- En uforudsigelig og spændende hverdag.
- Gode kolleger og nærværende ledelse på alle 4 afsnit.
- Ansættelse og løn efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo uge 5.
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966519