Fysioterapeut til medicinsk gruppe, Fysio- og ergoterapeutisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Nykøbing F

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du arbejde med høj faglighed i korte patientforløb?

En af vores mangeårige medarbejdere har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en fysioterapeut til fast ansættelse pr. 1. april 2024 i medicinsk gruppe. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Når sygdom ændrer livet, er der behov for en fysioterapeut, der struktureret og empatisk kan gøre en forskel både for patienten og for vores sundhedsfaglige kolleger på og udenfor sygehuset. Om du har mange års erfaring på det medicinske område eller er en nysgerrig og lærelysten nyuddannet fysioterapeut, betyder mindre. Vi tilpasser vores mentorordning til dine læringsbehov, så du kommer godt fra start.

Din arbejdsdag hos os

Du bliver en del af en tværfaglig gruppe med fysio- og ergoterapeuter og en nærværende ledelse, som bogstaveligt talt er lige rundt om hjørnet.

Du kommer til at bidrage til den tværfaglige opgaveløsning på de medicinske sengeafsnit samt Intensivafsnittet. Her vil du få en kompleks og dynamisk arbejdsdag med korte, intense forløb, hvor mange af dine fysioterapeutiske kompetencer kommer i spil, bl.a. i forhold til

  • Vurderinger af funktionsevne, genoptrænings- og/eller hjælpemiddelbehov
  • Henvisninger til andre forløb
  • Bred kontaktflade med pårørende
  • Tværfagligt samarbejde
  • Generalistkompetencer, når der er brug for at opgaveløse på tværs, så alle kommer i mål med dagens opgaver

I medicinsk gruppe har man hver især det primære ansvar for et speciale for at kunne specialisere sig i enkelte fagområder. I denne stilling er det særlige fokus på mave-tarm- samt hjerteafsnittet, hvor du vil få ansvaret for den fysioterapeutiske del af patientforløbene. Derudover vil du sammen med resten af den medicinske gruppe skulle opgaveløse på lungeafsnittet, Intensiv og geriatrisk afsnit. Uanset i hvilket speciale du vurderer en patient, vil du være en vigtig ressource for vores tværfaglige kolleger. Derfor er det afgørende for os, at du:

  • Har interesse for – og meget gerne erfaring med – den medicinske patient
  • Reflekterer, fordyber dig og aktivt bidrager til udviklingen af patientforløbene
  • Prioriterer, hvor der er mest brug for dig i hverdagen
  • Har øje for patientens præferencer, sammenhængskraft og gode patientforløb

Du vil dagligt kommunikere mundtligt og skriftligt med mange forskellige fagpersoner internt som eksternt for at give patienterne den bedste behandling. Det er derfor afgørende, at du har overblik over patientforløbene og din egen rolle heri samt indgår konstruktivt og fagligt i dialogen med dine samarbejdspartnere.

Udvikling

Kompetenceudvikling er en del af vores hverdag. Vi har fokus på at øge og sprede vores kompetencer ift. de fire dimensioner "læring", "faglighed", "organisation" samt "relationer". Du vil derfor få masser af muligheder, og god støtte fra både dine kolleger og vores udviklingsterapeut, til at udvikle dine kompetencer ift. indsatsområder, samt til at få gode ideer og retningslinjer til at spille sammen til gavn for patienter og pårørende.

Afdelingen er fast praktiksted for fysioterapeutstuderende. Vores kliniske underviser har det overordnede ansvar for de studerende, men alle medarbejdere tager del i at skabe et godt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres færdigheder.

Om os

I hverdagen vil du få ca. 30 engagerede kolleger, som alle arbejder ud fra den forståelse, at det meningsfulde arbejde er at støtte patienten i at opnå bedst mulige funktionsevne i dennes palliations- og rehabiliteringsforløb.

Afdelingen er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, apopleksi/geriatri samt børn. Samtidig har vi stort fokus på at være én afdeling med fælles opgaveløsning, så alle kommer godt i mål med dagen.

Vi er en respekteret faggruppe på sygehuset med et veletableret tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, diætister, sygeplejersker og assistenter.

Afdelingen er bemandet alle årets dage. Arbejdstiden for fysioterapeuterne planlægges i tidsrummet fra kl. 07.30-17.00 på hverdage med fast vagtplan i et 4-ugersrul. Efter introduktion indgår du i weekendvagt ca. hver 2. måned samt enkelte helligdage om året, hvor du dækker alle specialer på generalistniveau.

Det er en kerneværdi for os at arbejde fleksibelt med vagtplanlægning, så der i videst mulige omfang tages hensyn til individuelle behov og ønsker, og vi er gode til at hjælpe hinanden med så vidt som muligt at få ønskerne til at hænge sammen.

Samtaler forventes afholdt onsdag d. 21. februar.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979305

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet