BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel for udsatte familier ved at arbejde helhedsorienteret sammen med familierne? Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være med i et projekt, som har fokus på job, familie og foreningsliv.
Fælles om Familien
Formålet med vores nye helhedsorienterede indsats "Fælles om Familien" er at sætte tidligt, koordineret og forebyggende ind over for forældre og børns udfordringer. Målet er at skabe stabilitet, struktur samt god udvikling i familiens hverdag. Vi tror på, at vi ved at hjælpe far og mor i arbejde, uddannelse eller andre positive fællesskaber, kan bidrage til god udvikling i familiens trivsel og udvikling. Vi tror på, at tillidsfulde relationer og anerkendelse af hvert familiemedlems håb og drømme er afgørende for en virksom indsats. Vi ønsker at familien skal opleve en meningsfuld, sammenhængende og transparent indsats.
Jobbet som job- og familierådgiver
Du vil blive en del af et helt nyt team bestående af tre Job- og Familierådgivere og en afdelingsleder med socialfaglig baggrund. Tilsammen vil I have en bred erfaring fra beskæftigelsesområdet, socialområdet, børne- og familieområdet samt foreningslivet.
Du vil sammen med dine kollegaer blive ansvarlig for op til 18 familier, som kan have flere børn med sager. Det er dig og dine kollegaer i Team Job og Familie, der er sagsbehandlere i forhold til både børn og forældre, og som træffer beslutning om, hvad der er rigtigt at gøre sammen med familien.
Du vil være familiernes primære kontaktperson med lettere kontaktpersonopgaver og opgaver som brobygger til foreningslivet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med familien for at skabe tillid, relevant udredning, overblik, helhedsorienterede indsatser og systematisk opfølgning.
Vi forestiller os at du:
- Har socialfaglig eller pædagogisk baggrund og har erfaring fra mindst et af følgende områder: Beskæftigelses-, social- eller børne- og familieområdet.
- Har kendskab til foreningslivet og gerne til det lokale foreningsliv i Guldborgsund kommune
- Har lyst til at styrke en helhedsorienteret, forebyggende og tværgående indsats i en lille og tæt enhed
- Har modet og evnen til at tænke nyt – både omkring indsatser over for familierne, men også i det interne samarbejde i kommunen
- Er en fagligt og metodisk stærk medarbejder, som har et godt kendskab til arbejdet i en kommune og også gerne Guldborgsund Kommune
- Møder familierne med åbenhed og har fokus på at skabe tillidsfulde relationer
- Formår at være insisterende og stå fast for at sikre progression og resultater for familierne
- Evner at gøre forældrene selvledende og skubbe dem i retning af at tage ejerskab for egen situation og udvikling
- Er dygtig til at facilitere møder – både i forhold til familier og samarbejdspartnere. Du skal være god til at mægle, få samlet nøglepersoner om bordet samt understøtte brobygning på tværs af fagligheder
- Sætter en ære i at dokumentere, evaluere og er i stand til at udtrykke dig kort og præcist på skrift.
Team Job og Familie
Teamet er forankret i Børn og Familie med reference til Afdelingsleder Louise Gieseler.
Teamet er en del af det treårige projekt "Fælles om Familien", der har til formål at udvikle og forankre en ny, helhedsorienteret familieindsats i Guldborgsund Kommune.
Projekt "Fælles om Familien" tager afsæt i Guldborgsund Kommunes kerneopgave. "Vi skal styrke borgerens muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber". En del af teamets opgave er derfor at medvirke til at sikre løbende dokumentation og evaluering af indsatsen på baggrund af effektmål for forældre og børn. Evalueringen danner grundlag for beslutning om fortsættelse af projektet efter projektperiodens udløb.
Hvad kan vi tilbyde?
- Fagligt udfordrende, spændende og komplekse opgaver, hvor du både er med til at starte en helt ny helhedsorienteret og tværfaglig indsats op og samtidig har mulighed for at folde din faglighed ud i tæt samarbejde med få familier
- Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
- Ledelse og sparring tæt på din opgave
- En arbejdsplads med muligheder for fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage.
Har du spørgsmål?
..... så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Louise Gieseler på telefon 25 18 08 02.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der er mulighed fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder hjemmearbejdsdage, og du skal være indstillet på at en del af samarbejdet med familierne kan ligge udenfor normal arbejdstid. Der aftales løn efter kvalifikationer og erfaring.
Stillingen er foreløbig tidsbegrænset med ophør d.31. oktober 2026, men med mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Vi ser gerne at du kan starte d. 1. maj 2024.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er mandag d. 11. marts 2024 og vi holder samtaler fredag d. 15. marts 2024.
Hvis du – lige som os – stræber efter at gøre en forskel for udsatte familier og arbejde endnu mere helhedsorienteret, så glæder vi os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2472f276)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Parkvej, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001522