Hygiejnesygeplejerske til Infektionshygiejnisk Enhed - hospitalsenheden, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte fokus på infektionshygiejne i Region Sjælland?

Ønsker du, at videreudvikle dine sygeplejefaglige, pædagogiske og kommunikative kompetencer, så søg stilling som hygiejnesygeplejerske ved den regionale infektionshygiejniske enhed.

Stillingen

Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du bliver en af regionens 8 hygiejnesygeplejersker i Infektionshygiejnisk Enheds hospitalsenhed, som i samarbejde med læger fra klinisk mikrobiologisk afdeling varetager rådgivning og vejledning om infektionshygiejne på sygehusene i Region Sjælland.

Vi søger en hygiejnesygeplejerske til ansættelse på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Stillingerne er på 37 timer, og du har som udgangspunkt kontor og base på Nykøbing Falster sygehus, men der skal påregnes fremmøder på andre geografier i regionen, idet du bliver en del af en enhed, der dækker hele regionen.

Det er et krav at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske med minimum 2-3 års klinisk erfaring
  • Har arbejdserfaring som hygiejnesygeplejerske
  • Har specialuddannelsen til hygiejnesygeplejerske, eller er kvalificeret til specialuddannelsen ifølge Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne og er indstillet på at tage uddannelsen
  • Har undervisningserfaring
  • Har evne til at arbejde struktureret og målrettet
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt på dit lokale sygehus men også i et team
  • Er rummelig og har diplomatisk sans
  • Er god til at kommunikere præcist og klart - skriftlig og mundtlig
  • Brænder for infektionshygiejne og patientsikkerhed
  • Er en aktiv medspiller og gerne bringer nye idéer og tiltag på banen inden for udvikling
  • Kan navigere i et bredt felt af interessenter og samarbejdspartnere både internt og eksternt

Er du den rette, så tilbyder vi:

  • Gode kolleger
  • En stilling med mange spændende og udviklende udfordringer
  • En enhed med et højt fagligt niveau og højt til loftet
  • Arbejde på tværs af faggrupper og geografier
  • Stor indflydelse på din arbejdsdag og på opgaveløsning
  • Mulighed for at sætte præg på udviklingen af Infektionshygiejnisk Enhed i Region Sjælland
  • Udfordring af dine kompetencer, anerkendelse for din indsats og gode muligheder for at udvikle dig fagligt

Dine opgaver vil være

  • Opsøgende infektionshygiejnisk arbejde på de kliniske afdelinger
  • Smitteopsporing og udbrudshåndtering
  • Undervisning af personale
  • Sparring til regionens nøglepersoner i infektionshygiejne
  • Sparring til afsnits- og afdelingsledelserne
  • Rådgivning – telefonisk, skriftligt og ved fremmøde
  • Deltagelse i arbejdsgrupper
  • Medvirke til at udarbejde retningslinjer og andet materiale

Vores afdeling
Infektionshygiejnisk Enhed hører under Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Som hygiejnesygeplejerske kommer du til at indgå i Infektionshygiejnisk Enhed, hvor den ledende overlæge er din nærmeste overordnede. Hospitalsenheden dækker Region Sjællands sygehuse inkl. psykiatrien, og består af 8 hygiejnesygeplejersker med 4 speciallæger i Klinisk Mikrobiologi tilknyttet, der samarbejder med nøglepersoner i infektionshygiejne på afdelings-/afsnitsniveau.

I infektionshygiejnisk Enhed arbejder yderligere 2 hygiejnesygeplejersker i MRSA-enheden, der varetager MRSA i primær sektoren.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en afdeling under Sjællands Universitets Hospital og bliver fysisk en del af Sjællands Universitetshospital i Køge (USK), når det står færdigt.

Ansøgning, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningen skal indeholde din motiverede ansøgning og cv.

Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag 6/2-24.

Tiltrædelse 1. april 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Hovedtjenestested vil være på Sjællands Universitets Hospital, Nykøbing F. Du ansættes med pligt til at arbejde på flere geografisk adskilte institutioner, da enheden dækker alle regionens andre matrikler.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen på klinisk Mikrobiologisk afdeling på tlf. 5855 9404 eller på mail til cheflæge Ulrich Stab Jensen ulsj@regionsjaelland.dk eller chefbioanalytiker Pia Krohn Hansen pkhe@regionsjaelland.dk.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970801

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet