Innovativ leder med strategisk sigte søges til lederstilling af Folkesundhed, Udvikling & Uddannelse i Guldborgsund Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en innovativ leder som brænder for sundhedsfremme, forebyggelse, kvalitet, udvikling af praksis, uddannelse og personaleledelse.

Er det dig og har du lyst og evner til at sætte retning og gå foran?

Velfærdsområdet, Sundhed & Omsorg, står over for store omstillinger. Det nære sundhedsvæsen er under udvikling i takt med at rekrutterings-, demografiudviklingen og økonomien er udfordret. Nye samarbejder defineres og udvikles mellem kommune, region og almen praksis, blandt andet med afsæt i digitale løsninger og et kontinuerligt fokus på sammenhængende borgerforløb. Samtidig er vi i Guldborgsund Kommune udfordret af en sundhedsprofil, hvor vi ligger lavt på alle sundhedsparametre. 

 

Stillingen som leder af Folkesundhed, Udvikling & Uddannelse er placeret i Center for Sundhed & Omsorg, med reference til centerchefen. 

Under lederen af Folkesundhed, Udvikling & Uddannelse er der en gruppeleder af team uddannelse, som p.t ligeledes varetager daglig ledelse af Folkesundhed.

Center for Sundhed & Omsorg er et ambitiøst og visionært center med et stærkt fokus på tværgående samarbejde og opgaveløsning, som målrettet arbejder for at skabe værdi for kommunens borgere. 

 

SOM LEDER AF FOLKESUNDHED, UDVIKLING & UDDANNELSE VIL DU FÅ ANSVAR FOR

  • At sikre en bæredygtig og effektiv organisering og opgaveportefølje, herunder prioritering i funktionsområdet, hvor drift og udvikling er hinandens forudsætninger
  • At fremme sundheds- og forebyggelsesdagsordenen
  • At sikre en velfungerende MED organisation
  • Budget og økonomistyring, som er kernediscipliner 
  • At sætte strategisk retning, koblet til centrets dynamiske strategi, så det matcher nye og kommende krav – blandt andet ift. Robusthedskommissionens anbefalinger, den kommende Ældrelov og den nationale digitaliseringsdagsorden
  • Videre udvikling af det rehabiliterende fokus
  • Dataunderstøttet udvikling af områderne
  • At deltage aktivt i udvikling af det nære sundhedsvæsen i forhold til at skabe løsninger som er bæredygtige i forhold til omgivelsernes krav og behov
  • At facilitere udviklingsprocesser og implementere strategier, forbedringstiltag og politikker
  • At fremme kommunens værdier og mindset, både ved at fastholde det bedste og ved at udfordre, stille spørgsmål til vante forestillinger samt nytænke opgaveløsning
  • At lede og udvikle et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs i organisationen, regionalt og med det omgivende samfund/borgere og frivillige
  • Et målrettet samarbejde med det sociale frivillighedsområde i fælles front med blandt andet Center for Trivsel & Socialindsats samt Kultur og Fritidsområdet
  • At være opdateret på nationale (kvalitets-) dagsordner
  • At sikre sammenhængende borgerforløb og patientsikkerhed 
  • Forankring af kommunens kompetencestrategi i sammenhæng med resten af centret med fokus på værdiskabelse og kvalitet
  • At arbejde proaktivt med personaleledelse og fortsat udvikle det gode arbejdsmiljø, hvor motivation og trivsel er i fokus

 

LEDEREGENSKABER VI LÆGGER VÆGT PÅ

  • Personlig integritet, loyalitet, smittende drive og gennemslagskraft med en både delegerende og involverende ledelsesstil
  • Overblik og strategisk handling – sætter tydelige mål og retning og at du kan formidle i et transparent og meningsskabende perspektiv samt give feedback. Har vilje, evne og mod til at gøre op med vanetænkning
  • Har metodiske og solide styringskompetencer, også på tværs af opgaver og faggrupper
  • Dialogisk kompetence, i form af anerkendende kommunikation, og stærke samarbejdsevner
  • Visionær, innovativ og at du er inspirerende og resultatskabende
  • Vilje og evne til at lede og skabe resultater gennem motiverende personaleledelse 
  • At du er udadvendt, initiativrig og opfølgende
  • At du er åben, lyttende, udfordrende, kreativ og interesseret i at skabe resultater samtidig med at der opretholdes et godt arbejdsmiljø
  • Har arbejdskapacitet der matcher opgaven samt overskud og har et positivt engagement
  • Udøver differentieret ledelse og evner at finde timing og dosering i oversættelse af tiltag og strategiske dagsordener
  • Kan agere med ro og tænke konstruktivt i pressede situationer
  • Kender egne styrker og svagheder, er ydmyg over for dem, og er i stand til at inddrage andres kompetencer for at lykkes

 

KOMPETENCER VI LÆGGER VÆGT PÅ

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor dele eller det samlede ansvarsområde med diplom- eller master i ledelse, eventuel supplerende uddannelse indenfor kvalitetssikring, evaluering og udvikling
  • Vi ser gerne at du har dokumenteret erfaring med projektledelse eventuel suppleret med uddannelse indenfor facilitering og coaching
  • Du har dokumenteret ledelseserfaring
  • At du tidligere har skabt gode resultater i kraft af faglighed i kombination med værdibaseret og praksisnær ledelse
  • Du har en systematisk, struktureret og resultatorienteret tilgang til arbejdsopgaverne og formår at have mange bolde i luften, tager ansvar for arbejdsopgaverne og forstår at sætte dig ind i organisationens behov og se dit samlede arbejdsområde i et større perspektiv
  • Viden om eller interesse for digitalisering, brug af velfærdsteknologi og afbureaukratisering
  • At du er en holdspiller, der insisterer på samarbejde gennem indsigt, motivation og delegering
  • At du har en visionær forståelse for velfærdsopgaven og indsigt i forebyggelses-, sundheds- og omsorgsområdet og den rehabiliterende tilgang
  • Vi ser dig arbejde på et både strategisk, taktisk og operationelt niveau inden- og udenfor organisationen med opmærksomhed på at være en god og professionel kommunikator i både skrift og tale, og du kan bevæge dig på alle niveauer i og udenfor organisationen
  • Evne til at implementere forandringsprocesser og foretage de nødvendige tilpasninger
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation


VI TILBYDER

  • En spændende stilling med et stærkt strategisk sigte, hvor du vil indgå i et ledelsesteam med centerchefen og dermed få medindflydelse på udvikling af velfærdsområdet i forhold til fremtidens behov 
  • Et center fuld af dygtige og engagerede medarbejdere og en mangfoldighed af borgere
  • Engagerede ledere og medarbejdere, som værdsætter samarbejde og inddragelse
  • En udfordrende stilling med mulighed for at gøre en forskel
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • Tværgående samarbejder både internt, tværkommunalt og regionalt 
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Stort ansvar for et vigtigt velfærdsområde
  • En arbejdsplads med god trivsel og et attraktivt arbejdsmiljø
    En nyetableret ledergruppe med stærkt kollegialt fællesskab og god sparring 

 

Du kan læse den fulde job- og personprofil her

 

ANSÆTTELSESPROCES

Ansættelsesudvalget består af medarbejder-, ledelsesrepræsentanter og centerchef. Yderligere oplysninger på ansættelsesudvalgets medlemmer vil fremgå af indkaldelsen til samtale. 
Centerchef Marianne Søgaard har ansættelseskompetencen.

Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er torsdag d. 25. januar 2024.

Ansættelsesudvalget mødes fredag d. 26. januar og udvælger kandidater til samtale. Hvis du bliver udvalgt, hører du fra os samme dag.

 

Samtaler
Afvikles tirsdag d. 30. januar 2024.
Der vil indgå en case til samtalen.

Der indhentes referencer hvis vi går videre med dig. Vi indhenter referencer for at validere oplysninger og vurderinger. Vi indhenter typisk tre referencer og det sker altid efter forudgående aftale med dig.

 

Løn og ansættelse
Tilpasset den overenskomst der ansættes efter. Ansættelse pr 1. marts eller senest pr. 1. april 2024.

 

Arbejdssted
Rådhuset, Parkvej 37
4800 Nykøbing Falster

 

For yderligere information
Yderligere information på www.guldborgsund.dk . Her kan du blandt andet se information om kommunen og dens politiske og administrative organisering samt politikker med mere. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef i Center for Sundhed & Omsorg, Marianne Søgaard på mobil 2518 0341.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9cd8c4d0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Parkvev, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965473

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet