Vil du være med til at sikre at borgernes forespørgsler om navneændring og navngivning bliver behandlet korrekt, og ønsker du at være juridisk sparringspartner for dine kollegaer? Så er du måske vores nye kollega på Navneområdet.
Jurist til en vigtig opgave
Kontoret for Navne er en specialiseret enhed, der sikrer at Navneloven er opfyldt, når der skal ændres eller gives navne der endnu ikke er godkendt. Derudover tager de stilling til sager hvor forældre ønsker deres børn får nye navne. Vi er ligeledes første klageinstans for de afgørelser som personregisterførerne i sognene træffer. Vi er en mindre enhed på 6 medarbejdere herunder 1 jurist.
Hvad gør os unikke
Opgaverne spænder over sagsbehandling og afgørelser af alle typer sager under navneområdet, herunder vejledning af både borgere og personregisterførere. Herudover behandles ovennævnte klagesager.
Din rolle
Som jurist indgår du i den daglige drift og behandling af ansøgningerne fra modtagelse til afslutning. Derudover vil du få en særlig rolle i den juridiske sparring med dine kolleger i eget team, herunder medansvar for den juridiske udvikling af kolleger med anden uddannelsesmæssig baggrund og for løbende at lære fra dig. Samtidig har du ansvar for at holde dig opdateret på faglig juridisk viden og videreformidle denne. Desuden vil du være bindeled mellem Kirkeministeriet og Navneområdet.
Hvad vi forventer af dig
Vi søger en jurist, der:
- Motiveres af en driftsorienteret tilgang med borgeren i fokus.
- Evner at indgå i et team med åbenhed og konstruktivitet og som kan skabe stærke relationer med kollegaer.
- Er klar til at tage del i og udvikle processer
- Kan agere som juridisk sparringspartner.
- Kan bevare struktur og effektivitet.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv som jurist hos Navne kontoret, så send os dit motiverede CV, eksamenspapirer samt evt. anden relevant dokumentation senest den 23. november 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Jakob Fromberg på telefon 51634669. Du kan også læse mere om Familieretshusets arbejdsopgaver på vores hjemmeside eller medarbejderinterviewet fra afdelingen her.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Nykøbing F.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Nykøbing F, Dronningensgade, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fb5eb5d7-87a2-4891-ab2a-ddb5a24bfca2