Læge søges til introduktionsstilling i akutmedicin på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en læge til introduktionsstilling i akutmedicin til Akutafdelingen på Sjællands universitetshospital, Nykøbing F. med start 01.01.2025.

Som læge i introduktionsstilling i akutmedicin får du en varieret klinisk hverdag – det er aldrig rigtigt til at forudsige, hvordan dagen bliver. Nykøbing Falster Sygehus er sammen med Roskilde og Køge matriklerne en del af universitetshospitalet i Region Sjælland.

Akutafdelingen modtager omkring 50 skadepatienter og 65 akutte patienter dagligt. Akutlægen har behandlingsansvaret og visitationsret.

Du får rutine og tryghed i modtagelsen af dårlige, akutte patienter under supervision af mere erfarne kollegaer, og du indgår i en gruppe med engagerede kollegaer og plejepersonale. Du få mulighed for stuegangsfunktion og superviseret bagvagtsfunktion.

Akutafdelingen i Nykøbing F. har fokus på konstant udvikling af akutområdet. Vi modtaget akutte medicinske og kirurgiske patienter og tilbyder fokuserede ophold i skadestuen. Patienter, som forventes udskrevet inden for 48 timer, kan forblive indlagt i akutafdelingen. Vi er cirka 40 læger ansat i afdelingen, heraf 7 speciallæger. Vi har aktuelt 6 læger i intro-stillinger i akutmedicin og 3 læger i hoveduddannelse til akutmedicin. Vi forsøger hele tiden at forbedre vores patientbehandling og rækker ud efter innovative løsninger, og vi bidrager positivt til samarbejdet internt i huset, men også på tværs af matrikler samt med de praktiserende læger og kommunerne.

Akutafdelingen arbejder målrettet med vores gode arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø med stor medindflydelse på egen udvikling, katalyserer en mere frugtbar læring. Humor er en del af vores sprog.

Som læge i introduktionsstilling får du rig lejlighed til kompetenceudvikling blandt andet igennem

  • En spændende og varieret hverdag
  • Supervision og feedback fra erfarne kollegaer
  • Vejlederfunktion
  • Erfaring med en bred vifte af akutte tilstande og brug af bedside UL
  • Mulighed for kursusdeltagelse, blandt andre ”Emergency Medicine Core Competencies (EMCC)”
  • Mulighed for vejledning til forskningsprojekter og eventuel forlængelse 6 uger til forskning alene
  • Mulighed for fleksible arbejdstider efter individuel aftale

Vi har daglig morgenundervisning, ongoing feedback omkring hver enkelt patientforløb, og vi har struktureret simulationstræning 2 gange om måneden, samt hjertestoptræning hver mandag for hjertestopteamet. Flere af afdelingens speciallæger kan supervisere i akutte UL-undersøgelser. I Athenahuset har vi store og moderne simulationsfaciliteter til brug af hele universitetshospitalet, og vi har fokus på innovation og muligheder for forskningsprojekter.

Hos os får du en bred erfaring i et speciale under stadig udvikling. Vi har fokus på kompetenceudvikling, tværfagligt samarbejde, et fantastisk varmt arbejdsmiljø og dedikerede kollegaer. En udviklende ansættelse, uanset om du vælger at blive akutmediciner eller vælger et andet speciale senere.

Vi forventer, at du er målrettet i din uddannelsen, og at du har lyst til at undervise hele personalegruppen. Du skal være nysgerrig og engageret, og bidrage til afdelingens udvikling.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127360

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet