Læger til uklassificerede stillinger, Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing F sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger reservelæger pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

Stillingerne er 12 måneders kliniske stillinger som uklassificeret reservelæge med seks uger til kursusaktivitet og forskningsprojekter.

Vi tilbyder

  • Seks uger med løn til forskningsprojekt og kursusaktivitet efter aftale. Vi har en forskningslektor indenfor emnet "Anæstesi uden kognitiv skade" - Safe Brain Initiative, som du kan blive tilknyttet
  • Der gives engangsbeløb for videnskabelig artikel 1. forfatter
  • En uddannelsesplan med fokus på dine kompetencer og hoveduddannelsessøgning
  • Mulighed for "blokskole"
  • Mulighed for at præge udviklingen i afdelingen og på hospitalet
  • En alsidig hverdag med mange muligheder for opnåelse af kliniske kompetencer og forskning
  • Gode kolleger og et godt sammenhold blandt de yngre læger i afdelingen og på hospitalet, samt et engageret UKYL team
  • Løntillæg ved gennemført ALS eller ATLS
  • Stillingerne kan være fuld tid eller nedsat tid

Vi forventer at du

  • Er engageret og energisk
  • Har lyst til at arbejde målrettet med din uddannelse og forskning
  • Deltager aktivt og positivt i afdelingens kliniske arbejde
  • Har lyst til at undervise yngre kolleger
  • Vil bidrage positivt til udviklingen i afdelingen

Hvem er vi

Afdelingen er opbygget med:

  • Bredt anæstesiafsnit med anæstesiydelser til både elektive og akutte operationer af både voksne og børn indenfor alle større skærende specialer: Ortopædkirurgi, gastrokirurgi, gynækologi og obstetrik
  • Intensiv terapiafsnit, niveau 2 med syv sengepladser med et patientflow på 600-700 patienter pr. år
  • Opvågningsafsnit
  • Eksterne funktioner: Traumemodtagelse, hjertestopbehandling, anæstesiydelser til CT- og MR-scanninger, DC konverteringer og tilsyn/assistance omkring svært syge patienter

Hvilke kompetenceudviklinger kan afdelingen tilbyde i et uddannelsesforløb

  • Anæstesi til patienter ASA 1-4 indenfor ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi og obstetrik
  • Indlæggelse og installering af intensive patienter og stuegang på intensive patienter under supervision
  • Opbygning af en bred teoretisk og praktisk viden indenfor både intensiv terapi og anæstesi
  • Håndtering og behandling af svært syge patienter fra en bred patientpopulation
  • Undervisning af studerende, læger og sygeplejersker

Generelle oplysninger

  • Stillingerne kan søges af læger med selvstændigt virke og godkendt introstilling i anæstesi
  • Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt, akut sygehus med tilknyttede lektorer
  • Sygehuset har en god korpsånd og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære ikke bare de obligatoriske kompetencer, men også udvalgte kompetencer efter ønske
  • Vagtformen er vagt på tjenestestedet med 2-holdsskift
  • Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og med skov og en af Danmarks bedste strande i rimelig afstand. For mere information kontakt nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk eller læs mere på Kom Sydpå
  • I hverdagene kører der bus fra Vesterport Station direkte til sygehuset og tilbage, både morgen og eftermiddag. Læs mere her
  • Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen


Udover løn i henhold til overenskomsten ydes der følgende tillæg i årligt grundbeløb (31. Marts 2018 niveau) i henhold til Forhåndsaftalen:

  • ATLS, ALS, EPLS og ALSO på kr. 13.441,00 for gennemført og bestået kursus. Der kan alene ydes tillæg for ét af de nævnte kurser.

Yderligere oplysning om sygehuset kan findes her

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916959

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet