BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Efterlønnen har sneget sig ind på vores kollega....
Vi har en kollega som går på efterløn, hvorfor vi søger en ny kollega til Ambulatorie for led- og knoglekirurgi, Sjællands universitetshospital Nykøbing F.
Kan du lide at have fat i den lange ende, og hjælpe patienterne igennem de administrative opgaver, så har vi brug for dig. Du er den røde tråd som er med til at sikre kvalitet og effektive arbejdsgange til glæde for patienterne.
Vi er en gruppe, der er sammen om at holde fokus på det gode arbejdsmiljø og udvikling.
Vi er gode til at give hinanden feedback og bruge hinandens viden og kompetencer – så du skal være villig til at dele ud af dine faglige kompetencer.
Alt sammen med fokus på hvad fungerer for patienterne, kolleger, fællesskabet og ikke mindst vores faglighed og dig.
Du kan glæde dig til:
Fokus på patienten: Vi varetager de ambulante administrative opgaver, og er den røde tråd for patienterne i deres forløb gennem Afdeling for led- og knoglekirurgi NFS.
Varierende og meningsfuld arbejdsdag: Hos os arbejder du med forskellige opgaver, så din hverdag ikke bliver monoton.
Et højt fagligt niveau: Variationen i arbejdsopgaver er med til at vi er fagligt stærke, og derfor kan hjælpe hinanden på tværs. Det understøtter vores ønske om at være de bedste.
Et arbejdsliv i balance: Du har indflydelse på arbejdsfunktionerne, da det skal give mening for patienten, afdelingen og gruppen. Vi har fleksible arbejdstider indenfor åbningstiderne kl. 8 til 15 alle hverdage. Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Vi har lukket i weekender og ved helligdage.
Kompetencer: I forhold til SP har vores superbrugere lavet mange gode vejledninger. Derudover er vi mange kolleger du kan spare med fagligt og tværfagligt. Vi holder læringscafe hver anden måned, hvor læringspunkter som er vigtige for os eller dig drøftes.
Mentor: Som nyansat får du tilknyttet en mentor.
Alt sammen fordi…ingen skal føle sig overladt til sig selv.
Derudover
- Mulighed for sociale arrangementer med dine sekretærkolleger.
- Mulighed for medlemskab af sygehusets motionsklub og motionsrum, 50 kr. pr måned
- Kaffeautomat og frugtordning (gratis)
Vi har brug for:
- Du er uddannet lægesekretær/SAK
- Gerne har kendskab til Sundhedsplatformen
- Kan kommunikere og formidle på en god og anerkendende måde
- Vil være med til at tegne lægesekretær/SAK profilen i afdelingen
- Medansvarlig til at fastholde vores gode psykiske og fysiske arbejdsmiljø
Udtalelser for dine evt. kommende kolleger, som understøtter ovenstående:
- Anni siger: ”Det er nemt at komme ind i arbejdsopgaverne, da der er gode vejledninger. Vi arbejder struktureret, men har alligevel indflydelse på arbejdsopgaverne. Det gode arbejdsmiljø især sekretærerne imellem - men også tværfagligt - er med til at give hverdagen et pift”
- Jette siger: ” Vi er en harmonisk sekretærgruppe. Vi har en nærværende ledelse. Vi arbejder struktureret med afvekslende opgaver. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper”
- Katrine siger: ”På Afdeling for Led –og Knoglekirurgi har vi et godt kollegialt fællesskab med stor fokus på det gode arbejdsmiljø og vi er gode til at støtte og supplere hinanden. Jeg sætter meget stor pris på vores velorganiseret hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvilket gør, at hverdagen ikke bliver for ens formet. Derudover er det en spændende afdeling, med tæt og godt samarbejde mellem andre faggrupper”
Kan du lide at løfte i flok og blive understøttet af fantastiske kolleger, så skal du søge denne stilling stillingen.
Vil du vide mere inden, så skriv eller kom forbi til en uformel snak. Ring/mail til ledende lægesekretær Lisbeth Most, tlf.nr. 56515118, lmjn@regionsjaelland.dk
Nyttig viden om stillingen:
Stillingen er på 37 timer, dog ved rette kandidat er vi fleksible i forhold til timeantal.
Samtaler forventes afholdt d. 19.02.2024
Ansættelse 1.3.2024 eller snarest derefter
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981401