Lastbil med kran påkører bro i Sundby ved Nykøbing F.

dato

I går klokken 14.21 modtog politiet en anmeldelse om, at en lastbil med kran var kørt ind i en bro på Brovejen i Sundby ved Nykøbing F. Ved sammenstødet tog både kranen og broen skade.

Heldigvis kom ingen mennesker noget til ved hændelsen. Som en sikkerhedsforanstaltning blev togdriften og trafikken ind mod Nykøbing standset, indtil skaderne kunne besigtiges. Dette medførte en del ventetid og kødannelse på stedet.

Omkring klokken 19.00 blev broen besigtiget af en fagmand, og der blev givet grønt lys for at åbne for trafikken igen.

Kilde: Politiets Døgnrapport