BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ledende overlæge, Akut- og Traumesektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Kom sydpå til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykøbing Falster.
I vores afdeling er der samlet rigtig megen speciallægeerfaring. Da vi står over for et generationsskifte, vil vi gerne udnytte denne erfaring og give den videre til næste generation.
I afdelingen udføres al basal traumatologi. Specialiseret traumatologi varetages i samarbejde med Sjælland Universitetshospital, Køge, og vi samarbejder med de øvrige ortopædkirurgiske afdelinger i regionen og naboregionerne, ligesom der er etableret et halvårligt traumeforum for regionens afdelinger.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. har en størrelse, som gør det let at skabe forbindelser på tværs af afdelinger og fag. Med fokus på et godt patientforløb har vi et godt og nært samarbejde med operationsafdelingen, anæstesiafdelingen og akutafdelingen.
I vores afdeling har vi et godt sammenhold, hvor vi sætter høj arbejdsmoral og et godt arbejdsmiljø i højsædet for at få hverdagen til at fungere.
Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde. Den ledende overlæge vil have et tæt samarbejde med cheflægen, chefsygeplejersken, ledelseskonsulenten, oversygeplejerskerne og den ledende lægesekretær og bliver en del af afdelingens ledelsesteam, som sammen understøtter opgaveløsningen og kompetenceudviklingen i afdelingen.
Har du lyst til at blive ansat i en afdeling i udvikling, hvor du har stor mulighed for at få indflydelse på din egen og dine kollegaers hverdag og fremtid?
Så søg en stilling hos os!
Stillingen er til besættelse 01.04.2024 eller snarest derefter.
Vi tilbyder:
- En stilling med ansvar og stor mulighed for indflydelse på din arbejdsplads
- En afdeling i udvikling med fokus på høj kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed
- En afdeling hvor undervisning af yngre læger og medicinstuderende er i højsædet
- En afdeling som bygger på tværfagligt samarbejde og respekt for hinanden
- En afdeling der vægter personlig udvikling højt
- En afdeling med gode kollegaer med godt sammenhold
- Et sygehus i udvikling med uddannelsesfunktion på alle niveauer
- Et sygehus hvor det er let at lære kollegaerne at kende
Den ledende overlæge kan indgå i en gradvis overtagelse af ledelsesfunktionerne efter aftale.
Der er mulighed for fleksibilitet i sammensætningen af stillingen, og vi udviser stor imødekommenhed, når arbejdsliv og privatliv skal passe sammen.
Vi ønsker os:
- En speciallæge med bred uddannelse i ortopædisk kirurgi og stor erfaring indenfor akut- og traumeortopædi
- At du indgår i de ledelsesmæssige opgaver i afdelingens drift, udvikling og kultur.
- Herunder undervisning i traumatologi i samarbejde med afdelingens uddannelsesteam
- Vi forventer at du holder dig opdateret og udbreder din viden om retningslinjer indenfor fagområdet, og at du indgår i kvalitetsarbejde og bidrager til at udvikle den traumatologiske kompetence i afdelingen
- At du indgår i afdelingens ledelsesteam sammen med cheflæge, chefsygeplejerske, ledelseskonsulent, oversygeplejersker, ledende lægesekretær og de sygeplejefaglige souschefer
- At du deltager i videreuddannelsen af yngre læger i klinisk basisudannelse, hoveduddannelse og medicinstuderende på klinisk semester i samarbejde med uddannelsesteamet
- At du deltager i undervisning af personale
- At du bidrager til udvikling i afdelingen ved at sætte samarbejde og kvalitet i højsædet
- At du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Gerne dokumenteret interesse i forskning
Ortopædkirurgisk Afdeling modtager alle akutte ortopædiske patienter fra den sydlige del af Sjælland samt Lolland, Falster og Møn (Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune).
Afdelingen råder over 36 disponible senge fordelt på Afsnit for led- og knoglekirurgi. Herudover har afdelingen senge efter behov på Børneafdelingen og Intensiv Afdeling. Afdelingen har ca. 3.000 indlæggelser årligt, ca. 20.000 ambulante undersøgelser og ca. 17.000 besøg i Skadestuen.
Ortopædkirurgisk Afdeling indgår i traumeberedskabet ved modtagelse af traumepatienter og i en beredskabssituation.
Afdelingen har dagligt ambulatorium for nyhenviste- og kontrolpatienter.
Ambulatoriefunktionen varetages af alle afdelingens læger, som ser patienter efter fag- og interesseområde, og kompetence.
Afdelingen varetager traumatologi og akut ortopædkirurgi, alloplastikkirurgi i knæ- og hofteled, artroskopisk kirurgi i knæ, forfodskirurgi og ikke specialiseret håndkirurgi.
Afdelingen har en uddannelsesansvarlig afdelingslæge og er uddannelsesafdeling for flere niveauer (KBU, blok, intro, hoveduddannelse fase II og III).
Afdelingen har en forskningsansvarlig hoveduddannelseslæge, og afdelingen deltager i flere nationale forskningsprojekter.
Afdelingens KBU- og introduktionslæger indgår i den lægelige skadestuebemanding sammen med sygehusets akutafdeling.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. på www.regionsjaelland.dk samt www.komsydpaa.dk
Ansøgningsfrist: 16-2-2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 og 10 2024. Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til:
Cheflæge Charlotte Stenqvist, tlf. 9356 6086 eller
Ledelseskonsulent Bitten Nielsen, tlf. 5651 5329
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976474