Leder til afdelingen Unge & Uddannelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

"Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse, og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber".

Har du lyst til at arbejde og udvikle dig i en travl og spændende stilling som leder af afdelingen for Unge & Uddannelse, under Center for Arbejdsmarked? 

Læs gerne videre hvis du har stor motivation og lyst til at arbejde i et center med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige og målbare resultater af indsatsen med afsæt i Guldborgsund Kommunes kerneopgave. 

Den 1. august 2013 blev indsatsen for unge mellem 15 – 29 år samlet i en afdeling under Center for Arbejdsmarked og udgør pr. 1. august 2019 den kommunale ungeindsats (KUI) i et forpligtende tværfagligt samarbejde med Center for Børn & Læring. Vi udvikler kontinuerligt vores metoder og indsatser til gavn for borgerne, og lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø.

Du skal i tæt samspil med dine to gruppeledere stå i spidsen for indsatser, der skal medvirke til at få de unge i uddannelse og beskæftigelse. Du skal derfor kunne agere ud fra den gældende beskæftigelsespolitik samt serviceloven og barnets lov.

Du bliver en del af et center i bevægelse, og hvor der sker løbende ændringer i udfordringerne på det lokale arbejdsmarked, lovgivningen og de politiske prioriteringer. Derfor skal du sammen med medarbejderne og den øvrige ledergruppe kontinuerligt udvikle metoder og indsatser til gavn for borgerne. Du skal derfor evne at samarbejde med andre relevante afdelinger i kommunen og kunne være en aktiv medspiller i centrets ledergruppe.

Vi arbejder ud fra et værdibaseret ledelsesgrundlag og forventer at du leder gennem åbenhed, tillid og troværdighed i respekt for andre mennesker. Du skal være i stand til at sætte den enkelte medarbejders faglighed i spil og understøtte medarbejderne som faglige eksperter. 

Unge & uddannelse består af 55 engagerede og kompetente medarbejdere, hvor du skal kunne håndtere personaleledelse, drift og udvikling både gennem og i tæt samspil med dine to gruppeledere samt direkte overfor en mindre medarbejdergruppe. 

Vi tilbyder: 

  • En afdeling med stort engagement og faglighed
  • En velfungerende ledergruppe 
  • En mulighed for at udvikle lederevner
  • En arbejdsplads med fokus på gevinsterne i det tværfaglige, for at opnå effekt for borgeren.
  • Et center og ledelse der arbejder tæt sammen på tværs af arbejdsmarkedsområdet 
  • Høj grad af fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdet, herunder mulighed for hjemmearbejde. 

Dit hovedansvar bliver

  • At sikre gennemførelsen af den lovpligtige indsats kombineret med kommunens politiske strategier og resultatkrav 
  • At understøtte medarbejdernes trivsel, motivation, opgaveløsning og resultater, samt udvikling, såvel fagligt som personligt
  • At skabe klarhed over opgaveløsningen i afdelingen, tilrettelæggelse og optimering af arbejdsgange samt implementering af lovændringer
  • At sikre fælles ekspertise, kvalitetssikring og -udvikling af den faglige indsats
  • At være medansvarlig for overholdelse af tildelte budget

Vi søger en leder, der:

  • Har uddannelsesmæssige og/eller erhvervsmæssige forudsætninger for jobbet
  • Har erfaring med myndighedsarbejde og et mindset, der både matcher den gældende beskæftigelsespolitik samt serviceloven og barnets lov 
  • Kan omsætte vedtagne politiske mål til handling og sikre fælles retning i implementeringen af disse, så de fastsatte mål nås
  • Kan understøtte organisatoriske forandringer og administrative processer ved en engageret, fleksibel og resultatorienteret tilgang
  • Kan styrke den tværfaglige indsats
  • Har en anerkendende, åben og involverende ledelsesstil
  • Er empatisk og tillidsfuld og har evnen til at være nærværende i en travl hverdag
  • Vægter det ledelsesmæssige fællesskab
  • Har gennemført lederuddannelse eller er indstillet på at gennemføre en sådan

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2023. 

Mere information: Centerchef Maria Lund, tlf.: 2518 0343

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 25. oktober 2023.

Samtaler: 1. samtale afholdes fredag d. 27. oktober og 2. samtale afholdes tirsdag d. 31. oktober.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune: 
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1d77d1c9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Unge & Uddannelse, Thorsensvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925899

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet