BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores gode erfarne kollegaer har valgt at gå på pension, derfor søger vi en ny dedikeret sygeplejerske til Gyn/obs SUH Nykøbing F.
Ønsker du at arbejde på en lille afdeling med dedikerede kollegaer, der er en god blanding af nyansatte og erfarne kollegaer, hvor du kun har weekendvagt hver 3 weekend primært DV og NV. Hvor alle tager et ansvar, både for fagligheden og for det gode arbejdsmiljø, så kan du nu søge en fast stilling hos os.
Her er der fokus på hjælpsomhed på tværs af faggrænser og stillinger, og din stemme er lige så vigtig som andres.
Vi prioriterer, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen, ved blandt andet at planlægge vagtskemaet med den enkelte medarbejders ønsker som grundlag. Vi ved, at indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og tilfredshed hænger uløseligt sammen, og vi værner om begge dele.
Vi arbejder med at udvikle beslutningshjælpere i forhold til fælles beslutningstagning i vores gynækologiske ambulatorier.
Vi er en alsidig arbejdsplads med mange muligheder
- Vi samarbejder med barselspatienter og deres familie for den bedste start på livet
- Vi yder sygepleje til indlagte gynækologiske patienter
- Vi modtager akutte gynækologiske patienter direkte i afdelingen
- Vi yder sygepleje til elektive sammendagskirurgiske patienter
- Vi har sygeplejestyret abortambulatorium og ringbehandling
- Vi har Center for voldtægt i samarbejde med psykolog
- Vi samarbejder med lægen i gynækologiske ambulatorier
- Vi har sygeplejeambulatorium til opfølgning på sukkersyge i graviditeten
- Vi har et behandlerambulatorium hvor vi laver små kirurgiske indgreb i lokal anæstesi
Vi ønsker en sygeplejerske som kan indgå i skiftende vagter på føde/barselsafsnittet og efter oplæring derudover varetage funktionen i vores gynækologiske ambulatorium.
Derudover ønsker vi en sygeplejerske der:
- Er motiveret til løbende at udvikle sin faglighed indenfor afdelingens speciale
- Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet
- Er stabil og ansvarsbevidst
Vi arbejder tværfagligt sammen læger, jordemødre, social og sundhedsassistenter, sekretærer og sygeplejersker og kan i spidsbelastninger skulle rumme medicinske/kirurgiske patienter i afsnittet.
Afdelingen er uddannelsessted for hoveduddannelsen af læger, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og Falckreddere.
Vi arbejder med – Organisering, bemanding og opgaver.
Vi arbejder med – Kvalitetsstrategi med fokus på arbejdsmiljø
Vi arbejder ud fra Nykøbing F. Sygehus Vision og strategi.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og ser frem til at få dig som kollega.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og DSR.
Grundlønnen for sygeplejerske er på trin 4.
Herudover kan evt. kvalifikations- og/eller funktionstillæg forhandles med de forhandlings-berettigede fagorganisationer.
Flere oplysninger: Oversygeplejerske Marlene Lyck Skaaning tlf: 22 16 55 07 mlsi@regionsjaelland.dk
Ansættelsessamtaler: Mandag d. 24/6-2024
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065388