BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som kardiologisk afdelingslæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. er ledig til besættelse snarest muligt.
Der er tale om en delestilling med kardiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde med en fordeling sv.t. 3 dage per uge på matriklen i Nykøbing F og 2 dage på matriklen i Roskilde.
I stillingen som kardiologisk afdelingslæge vil du bestride en funktion i kardiologisk afsnit. Du vil deltage i stuegange, men primært have dit virke i ambulatoriet. Hjertemedicinsk afdeling varetager alle hovedfunktioner inden for noninvasiv kardiologi.
Blandt de primære ambulante funktioner er ekkokardiografi, Holter-monitorering, hjerte-CT, udredningsprogrammer for nyhenviste patienter og opfølgning af patienter med klapsygdomme, hjertesvigt og arytmi, mv. Der er ikke planlagt vagtarbejde til funktionen.
Funktionen på matriklen i Roskilde er oplæring i PCI.
Der er et stort fokus på at styrke læringsmiljøet i afdelingen, og vi prioriterer derfor efteruddannelse og læringsmiljøer højt. Som afdelingslæge får du stor faglig indflydelse på eget arbejde, og der er mulighed for fleksible arbejdsforhold.
Opgaver og udviklingsmuligheder
- Mulighed for at arbejde med forskning
- Mulighed for efteruddannelse og deltagelse i konferencer
- Samarbejde med og løbende deltagelse i undervisning af afdelingens egne og områdets praktiserende læger for at sikre patienterne en endnu bedre, målrettet behandling
- Undervisning og supervision af yngre læger
Vi forventer, at du
- Er speciallæge i intern medicin: kardiologi
- Har erfaring inden for forskning, men det er ikke et krav for ansættelsen
- Tager ansvar for egne og fælles opgaver i afdelingen
- Har gode samarbejdsevner og formår at uddelegere dit arbejde
- Er tillidsvækkende, anerkendende og empatisk over for kollegaer, patienter og pårørende
- Har gode kommunikative evner og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
- Gerne vil og trives godt med supervisering af yngre læger.
Vi tilbyder
- Ansættelse i en velfungerende afdeling med dygtige og engagerede kollegaer, hvor vi er meget imødekommende over for dine input
- Mulighed for at arbejde med forskning
- Bustransport mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Pendlerbussen kører alle hverdage, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Læs mere om pendlerbussen her: Kom sovende på arbejde - KOM SYDPÅ - Nykøbing F. Sygehus (komsydpaa.dk)
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Mulighed for hotelovernatning på vores pendlerhotel eller mulighed for permanent bolig med fordelagtige vilkår. Læs mere om mulighederne her: Bolig - KOM SYDPÅ - Nykøbing F. Sygehus (komsydpaa.dk)
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en af Region Sjællands største medicinske afdelinger med 390 medarbejdere. Vi har 113 senge fordelt inden for specialerne kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastromedicin og geriatri. Vi har fire stationære sengeafsnit, et dagafsnit/diagnostisk center og stor ambulant virksomhed inden for grenspecialerne. Afdelingen ledes og udvikles i samspil med vores afsnitsledelser.
Fusionering
D. 1. januar 2024 fusionerede Nykøbing F. sygehus med Sjællands Universitetshospital. Det styrker Nykøbing F. sygehus som akutsygehus for Lolland, Falster og Sydsjælland og bidrager til et øget samarbejde om forskning og uddannelse.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen varetages på fuld til med løn efter gældende overenskomst. Der kan forhandles tillæg for relevante kvalifikationer.
Praktiske oplysninger
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Mette Friberg Hitz, tlf. 24 26 76 82 eller mail mefh@regionsjaelland.dk
Tiltrædelse 01.10.2024 eller efter aftale
Ansøgningsfrist 30. 06.2024
Samtaler vil blive holdt løbende.
Læs mere om, hvorfor andre allerede har valgt Nykøbing F. Sygehus her: http://www.komsydpaa.dk/
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064370