Madhåndværker til bæredygtig kantine med fokus på udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en faglig stærk madhåndværker, som brænder for udvikling og den grønne omstilling?

Vi søger en dygtig medarbejder til vores kantiner 37 timer/uge, som i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer, vil være med til at udvikle kantinerne yderligere. Vi er i øjeblikket ved at omlægge til en mere økologisk og bæredygtig produktion, hvor vi med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug i øjeblikket arbejder med kompetenceudvikling inden for den grønne omstilling.

Vi leder efter dig, der er kreativ og dygtig til dit fag, har en positiv smittende energi og som bliver motiveret af at give vores gæster en god madoplevelse

Kantinerne varetager dagligt produktionen af buffet til ca. 220 brugere og har derudover årligt en servicering af ca. 2500 møder, der byder på alt fra kaffe og kage, buffeter til større receptioner mm. 

Du vil blive en del af et team, som består af yderligere 6 engagerede kollegaer, der løfter i flok for at nå vores fælles mål.

Vi arbejder i rotation, så alle dine kompetencer kommer i spil, både på det varme, salaten, det kolde, møder mv.

Kantinerne er en del af driften under Teknik & Miljø, hvor vi har fokus på tillid, anerkendelse og troværdighed, som vi sammen skaber gennem god kommunikation og inddragelse. Vi forventer, du er god til at samarbejde, er fleksibel og god til at skabe relationer, så vi altid leverer gode løsninger i forhold til kantinens kerneopgave.

Vi kan tilbyde følgende arbejdsopgaver:

  • Produktion af den daglige mad
  • Rotationsordning mellem køkkenets forskellige funktioner
  • Egenkontrol, varebestilling og rengøring
  • Menuplanlægning
  • Samarbejde og arbejdsfællesskaber på tværs i organisationen

Vi forventer at du:

  • Har en relevant køkkenfaglig uddannelse 
  • Er kreativ/innovativ, serviceminded og dynamisk
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i arbejdsfællesskaber på tværs i organisationen
  • At du bidrager aktivt til "de rigtige løsninger" ud fra brugerens behov
  • Er kommunikativ stærk, og formår at have en dialogbaseret tilgang i forhold til løsning af opgaverne
  • Er fleksibel i den daglige opgaveløsning
  • Er god til at prioritere arbejdsopgaver ved travlhed
  • Har B-kørekort

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job i vores produktionskøkken hvor der er fokus udvikling, bæredygtighed og selvstændighed
  • En alsidig hverdag
  • En arbejdsplads, hvor du får ansvar og mulighed for indflydelse
  • Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 7.00 til 15.00 og fredag fra 7.00 til 12.00. Der vil være få arrangementer uden for dette tidsrum.
  • Et arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor det gode kollegaskab og den positive tilgang til udfordringerne vægtes højt.

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt. 

Mere information: Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af kantinerne Malene Håkonsen på mobil 25181716 eller mail mhk@guldborgsund.dk. Der bliver dog afholdt ferie i uge 29-31.

Ansøgningsfrist: 18. august 2024.

Samtaler: Forventes afholdt i uge 34.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune: 

Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=edb84d90)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Parkvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet