Midlertidig arbejdsmarkedskonsulent i Center for Arbejdsmarked med fokus på fleksjob og ressourceforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende midlertidig stilling er nu ledig som arbejdsmarkedskonsulent for fleksjobvisiterede og ressourceforløbsmodtagere i Center for Arbejdsmarked.

Brænder du for at gøre en forskel for borgere, der enten er visiteret til fleksjob eller er bevilget et ressourceforløb?

Så er det NU du har chancen, da der er en midlertidig stilling ledig med netop disse målgrupper.

Stillingen er en spændende hybridstilling, hvor du har mulighed for at stifte bekendtskab med både borgere der er visiteret til fleksjob og borgere der er bevilget ressourceforløb.

Du vil blive en del af 2 forskellige teams, og vil få 4 kollegaer i fleksjobteamet og 2 kollegaer i ressourceforløbsteamet.

Fleksjobteamet og ressourceforløbsteamet er en del af Job & Virksomhedsservice, som løser beskæftigelsesopgaver i forhold til a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede samt personer på ressourceforløbsydelse. 

Derudover består afdelingen af vores virksomhedskonsulentteam.

Om jobbet

Som arbejdsmarkedskonsulent arbejder du sammen med den ledige borger om at definere og finde den hurtigste vej til beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Både som fleksjobvisiteret og ressourceforløbsmodtager, har borgerne andre udfordringer end kun ledighed. Det kan dreje sig om helbredsmæssige og/eller sociale udfordringer.

Du har i arbejdet med borgeren fokus og troen på, at det med den rette indsats kan lykkes at udvikle og optimere borgerens arbejdsevne, så den ledige borger kan komme i beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår.

En del af jobbet vil være at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og fremlægge sagerne for rehabiliteringsteamet.

Èn af dine fremtidige kollegaer udtaler følgende i forhold til jobbet: "Det bedste ved jobbet er at man føler, man kan gøre en forskel for folk og hjælpe dem godt videre ud på arbejdsmarkedet".

Vi tilbyder

  • Dygtige og dedikerede kollegaer
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Rig mulighed for sagssparringer med kollegaer, faglig koordinator og leder
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for minimum 1 hjemmearbejdsdag om ugen
  • Flexordning med mulighed for optjening og afholdelse af flex
  • Et generelt fokus på Work/Life balance

Vi søger en kollega der

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har relevant erfaring inden for området
  • Har erfaring med afholdelse af den motiverende samtale, samt forståelse for den enkelte borgers situation
  • Er omstillingsparat og fleksibel i sin tilgang til opgaveløsningerne og indstillet på at arbejde teambaseret
  • Er positiv og lægger vægt på god trivsel og et godt arbejdsmiljø

Løn og ansættelse: Efter gld. overenskomst. Stillingen er en midlertidig stilling på 37 timer ugentligt for perioden 1. januar 2025 – 31. december 2026.

Du skal være indstillet på, at der kan ske ændringer i dine løbende arbejdsopgaver, og at du kan blive involveret i opgaver i centrets øvrige afdelinger.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2025.

Flere oplysninger: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til arbejdsmarkedskonsulent Tina Dannefer på tlf. 54 73 27 62 (kl. 9.00-10.00 eller 14.00-15.00), arbejdsmarkedskonsulent Christian Thamsen på tlf. 54 73 11 96 (kl. 9.00-10.00 eller 14.00-15.00) eller leder af Job & Virksomhedsservice Trine Kappel tlf. 25 18 02 53.

Ansøgningsfrist: 13. november 2024 – samtaler forventes afholdt den 18. november 2024. Eventuelt 2. samtale forventes afholdt den 21. november 2024.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=583eb52e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Dronningensgade, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet