BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Nordic Sugar’s fabrik i Nykøbing F. søger vi en faglig dygtig El-tekniker med interesse for Industri el & automation.
Hvem er vi:
På vores fabrik i Nykøbing produceres der i produktionsperioden (roekampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet.
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsopgaverne vedligehold, implementering af nyinvesteringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har konstant store renoveringsprojekter, og der lægges altid vægt på arbejds- og produktsikkerhed.
Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing F.
Den faste medarbejderstab er på ca. 180 medarbejdere året rundt.
Jobbet:
Som El-tekniker i elafdelingen, vil du i mellemkampagnen arbejde med vedligehold, og implementering af nye projekter, jobbet kan også tilpasses ud fra hvilke kompetencer du i dag besidder. Vi er derfor ikke låst fast på en bestemt profil, men har større fokus på at finde den rigtig person til jobbet. Fokusområderne i forbindelse med fabrikkens vedligehold, er eftersyn af udstyr, reparation og udskiftning af komponenter.
I roekampagnen vil du blive en del af produktionsholdet. Og du skal derfor være indstillet på skifteholdsarbejde i denne periode.
Vores team i El & Automatik består af ca. 18 dygtige kollegaer.
Din profil:
- Du kan være uddannet elektriker, automatikker el. elektrotekniker
- Du har interesse for at udføre projekter og vedligehold af elektriske installationer
- Du er analytisk og selvstændigt kørende
- Du har gerne erfaring med reparationer og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg
- Du tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegaers sikkerhed
- I dit arbejde er du omhyggelig og kvalitetsbevist
- Du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer
- Du er løsningsorienteret med et godt humør
- Du kan arbejde både i teams & selvstændigt
- Du er vedholdende i dit arbejde
Vi tilbyder:
- Vi tilbyder dig en hverdag med dygtige kollegaer, og spændende opgaver. Du får en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og helbredssikring.
- Vi har gode personaleforhold, hvor vi giver dig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder med en åben, uformel og flad virksomhedsstruktur.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte arbejdsleder Martin Christensen på tlf. 20731987.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.
I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.
Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.
I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.
I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordic Sugar A/S Nykøbing, Østerbrogade, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924595