En 33-årig rumænsk mand er blevet idømt et års fængsel og udvist fra Danmark med et seksårigt indrejseforbud. Manden blev dømt for ni tilfælde af butikstyveri, der fandt sted i januar og februar i år. Tyverierne skete i forskellige butikker i den samme kæde i byerne Nykøbing F., Køge, Vallensbæk Strand, Birkerød, Gentofte, Høng, Kalundborg og Nykøbing Sj.
De stjålne varer, som bestod af make up og produkter til personlig pleje, havde en samlet værdi på over 100.000 kroner. Den 33-årige blev anholdt den 2. februar og varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør dagen efter.
Sagen blev efterforsket af politiets udlændingekontrolafdeling, UKA Øst, som er en del af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. UKA Øst, der er placeret i Rødbyhavn, overvåger omrejsende kriminelle og har et tæt samarbejde med øvrige politikredse på Sjælland. Den dømte modtog dommen og vil forblive varetægtsfængslet frem til afsoningen.