Nyt fra Nykøbing F i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nykøbing F er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

HASLEV: Vanvidskørsel på motorcykel

En 44-årig mand fra Haslev forsøgte fredag klokken 16.51 at køre fra politiet på sin motorcykel, da han mødte patruljen i Sneslev nord for Haslev. Igennem byzonen blev manden målt til et pænt stykke over 100 km/t, og da han kom ud på landevejen med retning mod Haslev, steg hastigheden yderligere. I næste landsby kørte manden imidlertid af vejen og væltede med motorcyklen på en græsplæne, hvorefter han forgæves forsøgte at flygte videre til fods. Han blev hurtigt indhentet af betjentene. Den 44-årige havde en kniv og 40,6 gram amfetamin på sig, men han havde til gengæld ikke noget kørekort til motorcyklen, der havde falske nummerplader påmonteret. I alt blev manden præsenteret for 10 sigtelser - herunder også vanvidskørsel, og det betyder, at motorcyklen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

NYKØBING FALSTER: Biltræf

På p-pladsen ved Guldborgsundcentret i Nykøbing F. mødtes et større antal biler og mennesker fredag aften. Det havde da heller ikke gået politiets næse forbi – så de var også til stede. En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, og en blev målt til at overskride den tilladte hastighed med så meget, at det udløser en betinget frakendelse.

 

NÆSTVED: Lokalpolitiet til kulturnat

Lokalpolitiet var sammen med mange andre kulturinteresserede borgere på gaden fredag aften med to gående patruljer i forbindelse med kulturnatten i Næstved. Der var en hyggelig stemning over det meste af byen, og betjentene fik nogle gode snakke med folk undervejs.

 

SAKSKØBING: Alvorlig ulykke på Sydmotorvejen

Lørdag klokken 03.56 skete der et alvorligt færdselsuheld på Sydmotorvejen ved Sakskøbing. En varebil kørte af uvisse årsager sammen med en lastbil, og varebilen blev kilet fast under lastbilen og trukket med. Føreren af varebilen, en 24-årig mand fra Nørre-Alslev, kom alvorligt til skade ved ulykken og efterfølgende fløjet til Rigshospitalet. I den forbindelse blev motorvejen kortvarigt spærret, så redningshelikopteren kunne lande.

 

SKÆLSKØR: Narkobilist fik bilen beslaglagt

En 27-årig mand fra Skælskør blev fredag klokken 20.35 standset i bil på Næstvedvej i Skælskør. Han var narkopåvirket, havde ikke noget kørekort og bilen var påmonteret stjålne nummerplader. Da det var tredje gang, den 27-årige blev sigtet for at køre bil uden kørekort, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

MOGENSTRUP: Cigarettyve efterlyses

To tyve slap lørdag af sted med et cigarettyveri fra Dagli'Brugsen på Lovvej i Mogenstrup. Det lykkedes den ene gerningsmand at aflede personalets opmærksomhed, mens den anden stjal 12-13 kartoner med cigaretter bag kassen. Efter tyveriet, der skete omkring klokken 18.30, kørte tyvene fra stedet i en Seat Altea Van, og de beskrives som:

A. mand, østeuropæisk af udseende, ca. 25-30 år gammel. Han var 180-185 cm høj, almindelig af bygning og var brun i huden og havde sort hår. Han havde skægstubbe/bakkenbarter og bar en sort kasket, sort jakke med et hvidt logo "Montclair" på brystet.

B. mand, ca. 25-30 år, ca. 180-185 cm høj. Han var almindelig af bygning og havde sort, kort hår og var brun i huden. Han havde sort joggingtøj på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

SC: 1900-75563-00495-22

 

RØDBYHAVN: 56-årig sigtet for vold

Lørdag fik politiet en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at slås på Strandholmsøvej i Rødbyhavn. En 46-årig mand fra lokalområdet havde tilsyneladende uden grund fået flere slag i ansigtet, og politiet fandt hurtigt frem til en 56-årig mand, der blev anholdt klokken 19.13 og sigtet for vold. Den 56-årige blev taget med til politistationen i Rødbyhavn, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.19.

 

NAKSKOV: Havde 96 gram hash i bagagerummet

Politiet standsede søndag klokken 0.21 en bil på Svingelsvej i Nakskov. Der var fire personer i bilen, og da der lugtede kraftigt af hash, blev de alle visiteret. Der blev fundet 96 gram hash i bagagerummet på bilen, og føreren – en 34-årig mand fra Søllested – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Sigtet for at stjæle 960 liter olie

Søndag klokken 15.44 fik politiet en anmeldelse om, at der stod en mand på Japanvej i Slagelse og var i færd med at pumpe olie fra en palletank over i mindre dunke. Det var en 35-årig mand fra lokalområdet, som ganske rigtigt havde 28 fyldte 20-liters dunke og to fyldte 200-literes tønder med fyringsolie. Han havde også pumpeudstyr med, og den 35-årige havde vanskeligt ved helt præcist at redegøre for, hvor olien stammede fra. Derfor blev dunkene og olien beslaglagt, den 35-årige blev sigtet for tyveri af olie, og det skal nu afdækkes, hvor olien kan være stjålet fra.

 

NÆSTVED: Mindre brand i tom bygning

Politiet fik søndag klokken 17.53 en anmeldelse om, at der var ild i et el-skab i en tom bygning på Vordingborgvej i Næstved, og at et vidne tilbageholdt en dreng på stedet. Brandvæsenet fik slukket ilden, og der skete ingen større skade. Politiet fik kontakt med tre drenge i alderen 11-12 år, som blev taget med til politistationen, hvor de blev afhørt i overværelse af deres forældre. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

NÆSTVED: 54-årig anholdt efter tyveriforsøg

Et vidne anmeldte søndag klokken 18.01, at der luskede en uvedkommende mand omkring ved en autoophugger i Vester Egesborg, og at han tilsyneladende havde været inden på pladsen, hvor han havde forsøgt at skrue reservedele af en bil. På baggrund af vidneudsagn fandt politiet kort efter frem til en 54-årig mand fra Holme-Olstrup, der blev anholdt klokken 18.40 på sin bopæl. I bilen havde han forskelligt værktøj og en gps, der netop viste vej til Vester Egesborg, men der var ikke umiddelbart spor af tyvekoster. Den 54-årige blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.42.

 

SLAGELSE: Med en kammerat på taget

Søndag klokken 19.39 ringede et vidne til politiet og fortalte, at der kørte en mindre bil omkring ved Idagårdsvej – med en mand, der lå på maven på taget og holdt sig fast. Politiet fandt hurtigt frem til de pågældende på p-pladsen ved Bilka: Føreren af bilen var en 18-årig mand fra Slagelse, og den passager, der var blevet befordret på taget af bilen, var en 19-årig mand fra Høng. De blev begge sigtet for at overtræde den bestemmelse i færdselsloven, der handler om køretøjers belæsning, og hvor det fremgår, at passagerer må ikke medtages i et sådan antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. De står nu til en bøde for overtrædelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nakskov Bredgade Onsdag kl. 10.55 – torsdag kl. 16.30 Tv, computer, iPad, smykker, ure og kontanter
Næstved Rødtjørnevej Tirsdag kl. 18.00 – lørdag kl. 10.45 Stole
Rønnede Møllevej Lørdag kl. 8.00 – søndag kl . 8.45 Playstation, nøgler, ure, solbriller, kameralinse, Sonos anlæg og kontanter.
Sakskøbing Skolegade Torsdag kl. 13 – lørdag kl. 9.00 Boremaskine, el-værktøj, Sonos højtalere, kasse med müslibarer, håndholdt laser og høreværn
Skælskør Konge-Åsen Fredag kl. 12 – 19.15 Lampe

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Rådhusvej Søndag kl. 18.48 – 21.30 ATK – bestilt færdselskontrol 31 2 50 km/t 65 km/t -
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 18.51 – 0.30 ATK 278 24 80 km/t 152 km/t 2 klip og to betingede frakendelser
Haslev Terslevvej Søndag kl. 16.09 – 18.00 ATK – bestilt færdselskontrol 99 10 50 km/t 69 km/t 1 klip
Maribo Østre Boulevard Fredag kl. 10.34 – 11.35 ATK 6 0 50 km/t - -
Maribo Sydmotorvejen Lørdag kl. 14.36 – 19.55 ATK 985 51 110 km/t 183 km/t 2 klip og en betinget frakendelse
Nykøbing F. Brovejen Fredag kl. 17.23 – 21.35 ATK 1108 60 60 km/t 106 km/t 7 klip og en betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Fredag kl. 7.22 – 14.00 ATK 2088 173 50 km/t 79 km/t 6 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Søndag kl. 14.15 – 19.45 ATK 2826 107 110 km/t 162 km/t 3 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Køgevej Fredag kl. 12.20 – 13.45 Fem blev sigtet for at køre så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet, og en blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselelen.
Haslev Sofiendalsvej Fredag kl. 14.10 – 15.30 En knallertkører blev sigtet for at have ændret sin knallert så den kunne køre hurtigere end tilladt og for ikke at have registreret eller forsikret knallerten. En anden knallertkører blev sigtet for at køre med en passager bagpå og for ikke at have sin forsikring med – passageren blev sigtet for at lade sig befordre og for ikke at have styrthjelm på.
Haslev Flere steder i Haslev by Lørdag kl. 9.40 – 10.40 15 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.
Haslev Flere steder i Haslev by Søndag kl. 10.30 – 11.00 10 køretøjer blev kontrolleret, og af dem var der en, som fik sine nummerplader inddraget på grund af manglende forsikring.
Næstved Grønnegade Lørdag kl. 0.30 – 1.30 7 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.
Slagelse Bjergbygade Søndag kl. 0.09 – 00.27 8 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.
Vordingborg Chr. Richardtsvej Fredag kl. 7.15 – 8.05 Færdselspolitiet havde en kontrol af cykler – alle havde tingene i orden.
Vordingborg Marienberg Fredag kl. 8..20 – 8..50 Færdselspolitiet havde en kontrol af cykler – alle havde tingene i orden undtagen en knallertkører, der ikke havde tegnet lovpligtig forsikring.
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 12.45 – 13.45 En står til et klip i kørekortet, da han talte i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte. Desuden blev en bilist målt til at køre 152 km/t hvor 130 km/t er tilladt – han står til en bøde.
Vordingborg Marienbergvej Fredag kl. 20.45 – 21.45 20 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.
Vordingborg Kalvehavevej Lørdag kl. 19.50 – 20.10 10 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.
Vordingborg Flere steder Lørdag kl. 20.10 – 20.50 8 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.
Vordingborg Færgegaardsvej Lørdag kl. 20.51 – 21.15 14 køretøjer blev kontrolleret, men  alle kørte pænt.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Kirkevej Lørdag kl. 0.45 44-årig kvinde fra Sorø Kørsel i påvirket tilstand
Haslev Vestre Ringvej Søndag kl. 16.30 27-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Haslev Ringstedvej Fredag kl. 16.51 44-årig mand fra Haslev Kørsel i påvirket tilstand
Lundby Københavnsvej Fredag kl. 20.15 38-årig kvinde fra Vordingborg Spirituskørsel
Nykøbing F. Gaabensevej Lørdag kl. 2.38 64-årig mand fra Præstø Spirituskørsel
Nysted Sakskøbingvej Lørdag kl. 3.15 39-årig mand fra Nysted Spirituskørsel
Næstved Parkvej Søndag kl. 6.45 31-årig mand fra Præstø Spirituskørsel
Næstved Karrebækvej Søndag kl. 17.25 42-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand
Skælskør Næstvedvej Fredag kl. 20.35 27-årig mand fra Skælskør Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Bredgade Lørdag kl. 5.26 30-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 19.31 60-årig mand fra Letland Spirituskørsel

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi