Nykøbing F er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
RØDBYHAVN: Tungt lastet med drikkevarer
Politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn tjekkede torsdag klokken 11.32 en bil, der kom tungt lastet i land fra færgen. Føreren var en 60-årig mand fra Høng, og en kontrolvejning af bilen viste, at der var alt for meget last med. Bilen var fyldt med dåsedrikkevarer, og vejerede i alt 3.140 kg, hvilket betyder en overvægt på 490 kg eller 18%. Den 60-årige blev herefter sigtet for at køre med overlæs, og han blev vejledt om at tage så meget last af, at han lovligt kunne fortsætte.
NYKØBING: En bil beslaglagt efter højhastighedskontrol
Færdselspolitiet var torsdag mellem klokken 19.55 og 22.55 på Gedser Landevej syd for Nykøbing. I det tidstum blev seks bilister standset og kontrolleret. Alle seks blev sigtet for at køre for hurtigt. Den ene af den – en 31-årig mand fra lokalområdet – blev målt til at køre 162 km/t, selv om den højst tilladte hastighed er 70 km/t, og dermed får han prædikatet vanvidsbilist. På grund af den høje hastighed blev hans bil beslaglagt på stedet, hans førerret blev inddraget, og han står nu til en ubetinget frakendelse af kørekortet. Dertil kommer en bøde, der i udgangspunktet er på 8.400 kroner og et bidrag på 500 kroner til Offerfonden.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Grøndalsvej | Hus | Fredag kl. 0.56 – 1.11 | Vides endnu ikke |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Kl. 7.00 – 13.30 | Laser | 2 | 2 | 90 km/t | 128 km/t | - |
Fuglebjerg | Rejnstrupvej | Kl. 15.56 – 18.00 | ATK | 195 | 5 | 80 km/t | 100 km/t | - |
Maribo | Sydmotorvejen | Kl 9.47 – 11.00 | ATK | 180 | 2 | 110 km/t | 131 km/t | - |
Næstved | Ringstedgade | Kl. 18.30 – 20.00 | ATK | 261 | 14 | 50 km/t | 73 km/t | 1 klip |
Næstved | Havnegade | Kl. 20.18 – 22.18 | ATK | 291 | 16 | 50 km/t | 81 km/t | 2 klip |
Præstø | Præstø Overdrev | Kl. 7.54 – 10.44 | ATK | 138 | 6 | 50 km/t | 89 km/t | 1 klip og 1 betinget frakendelse |
Sakskøbing | Killerupvej | Kl. 7.08 – 8.50 | ATK | 18 | 1 | 80 km/t | 93 km/t | - |
Slagelse | Flakkebjerg Hovedgade | Kl. 7.24 – 13.25 | ATK – bestilt færdselskontrol | 471 | 113 | 40 km/t | 68 km/t | 15 klip og 2 betingede frakendelser |
Sorø | Vestmotorvejen | Kl. 14.02 – 19.30 | ATK | 6214 | 24 | 130 km/t | 158 km/t | - |
Vordingborg | Færgegaardsvej | Kl. 11.44 – 14.14 | ATK | 306 | 35 | 50 km/t | 76 km/t | 4 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Holeby | Flere steder | Kl. 10.50 – 11.35 | 7 køretøjer kontrolleret, og af dem står to til et klip i kørekortet for at køre for hurtigt. En tredje havde så meget fart på, at han kan vente en betinget frakendelse. Desuden blev en knallert målt til at kunne køre hurtigere end tilladt, en manglede forsikring på sit køretøj og to blev sigtet for ikke at holde for fuld stop. |
Nakskov | Nakskov by | Kl. 8.31 – 10.21 | Tre køretøjer kontrolleret. Den ene bilist havde ikke kørekort, han kørte i påvirket tilstand, havde ukorrekte nummerplader på, manglede registrering og forsikring og var i besiddelse af 2 gram hash. De andre to bilister blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. |
Nykøbing F. | Gaabensevej | Kl. 9.45 – 10.15 | 11 biler blev kontrolleret – alt var i skønneste orden. |
Nykøbing F. | Gaabensevej | Kl. 23.30 – 1.00 | 18 køretøjer kontrolleret, og af dem blev en sigtet for at hans knallert kunne køre hurtigere end tilladt, og en blev sigtet for at mangle forsikring. |
Nykøbing F. | Gedser Landevej | Kl. 19.55 – 22.55 | 6 køretøjer blev målt til at køre hurtigere end tilladt, og blandt dem var der en mand, der blev målt til at køre hele 168 km/t, hvor 70 km/t er højest tilladte hastighed – det betød inddragelse af kørekortet og beslaglæggelse af bilen. |
Rødby | Havnevej | Kl. 12.13 – 13.05 | 8 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev to målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, en kørte på en knallert, der kunne køre hurtigere end tilladt, en manglede forsikring, en manglede registrering, en havde ikke førerret og en blev sigtet for at køre spirituskørsel. |
Sorø | Smedeparken | Kl. 7.45 – 8.00 | 17 biler kontrolleret – ingen sager. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nakskov | Bredgade | Kl. 9.11 | 27-årig mand med ukendt adresse | Kørsel i påvirket tilstand. Den 27-årige havde 2,07 gram hash på sig, og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Nykøbing | Østerbrogade | Kl. 22.13 | 29-årig mand fra Rødby | Spirituskørsel |
Rødby | Kongeleddet | Kl. 12.43 | 64-årig mand fra Rødby | Spirituskørsel |
Skælskør | Smidstrupvej | Kl. 15.59 | 33-årig mand med ukendt adresse | Kørsel i påvirket tilstand |
Slagelse | Ndr. Ringgade | Kl. 16.20 | 58-årig mand med ukendt adresse | Kørsel i påvirket tilstand |
Slagelse | Omfartsvejen | Kl. 22.30 | 31-årig mand fra Fåborg | Kørsel i påvirket tilstand |