Økonomimedarbejder til barselsvikariat i Lolland-Falsters Stift

dato

Brænder du for tal og regnskaber, og trives du med en bred palette af opgaver, der løses i tæt samarbejde med gode kolleger? Så er du måske den, vi søger.

Lolland-Falsters Stift søger snarest muligt en økonomimedarbejder i et barselsvikariat, der skal indgå i driftsenheden Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF). Medarbejderne i AdF bogfører regnskaber og yder bistand til de 10 stifter i Danmark, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, de tre kirkemusikskoler, Folkekirkens IT, Folkekirken.dk og Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

Her sikrer vi kvaliteten af regnskaber, månedlige opfølgninger og hjælper med budgetlægning. Derudover leverer vi materiale og yder bistand til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Stiftsadministrationen varetager administrative funktioner for biskoppen og stiftsøvrigheden. En alsidig og spændende opgaveportefølje fordelt på 16 kolleger, heraf halvdelen i AdF. Udover de nære kolleger på kontoret samarbejder vi tæt med vores kolleger i folkekirkens andre institutioner og ministeriet.

Vi har gode rammer på kontoret og mulighed for hjemmearbejde, men allerbedst er det gode kollegaskab, hvor alle løfter i flok i en uformel og venlig tone. Vi vægter både personlig og fælles udvikling i et godt arbejdsmiljø højt.

Dine opgaver vil fx være:

  • Debitor-/kreditorbehandling

  • Finansbogføring

  • Håndtering af anlægskartotek

  • Controlling og afstemning

  • Månedlige rapporteringer til institutionerne

  • Forståelse/kontering af en lønseddel til regnskabet til SKAT´s E-indkomst

  • Søgning af lønrefusioner på ansatte

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring inden for regnskab

  • Er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaveløsning

  • Er nysgerrig på ny læring

  • Er serviceorienteret

  • Er god til at samarbejde med både nære og fjerne kolleger

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • Er fortrolig med Excel

  • Har erfaring med Navision (Stat)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Ansættelsestidspunkt er snarest muligt og senest den 1. december 2025.

Ansættelsesstedet er i stiftsadministrationen på Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F.

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jane Bojsen på tlf. 5484 0714 eller til Mikkel Christensen på tlf. 5484 0724.

Du kan læse mere om Lolland-Falsters Stift på www.lfstift.dk og om folkekirkens økonomi på Økonomi | Folkekirken.dk.

Ansøgning

Ansøgning sker via knappen ”Ansøg” senest den 9. oktober 2025.

Vi afholder samtaler den 20. oktober og evt. 2. runde den 24. oktober.

Alle interesserede uanset alder, køn, race eller etnicitet opfordres til at søge stillingen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lolland-Falsters Stift, Østre Alle, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e9e865b3-31b4-434e-8e49-d0bb2ffe2935

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet