En stilling som organist ved Tingsted Kirke, Tingsted Sogn er ledig pr. 1. marts 2025.
Stillingen er på 24 timer pr. uge.
Organisten skal varetage følgende opgaver:
- Medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- Eventuelt stå for babysalmesang
- Videreførelse og udbygning af vores 3 kor
- Planlægning og afholdelse af koncerter og sognearrangementer m.m.
Tingsted Sogn har 3.120 indbyggere, der er 5 ansatte i sognet. Sognet er et forstadssogn med en yngre befolkning. Der er en skole og to børneinstitutioner.
Orglet i Tingsted Kirke er et Carsten Lund orgel med 8 stemmer. Orglet er fra 1985. Der er ligeledes et elklaver i kirken.
Vi forventer, at du:
- Har interesse for folkekirken
- Har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere og menighed
- Har lyst og mod på at indgå i et positivt samarbejde med de øvrige medarbejdere og menighedsråd om de forskellige aktiviteter i sognet
Ansættelse sker ved Tingsted Sogns Menighedsråd beliggende Tingbanken 9A, 4800 Nykøbing F.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Linda Morgan-Fisher på telefonnummer 23458919/mail 7577fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7577fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 3. januar 2025.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted uge 2-4.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(24-24 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
TINGSTED KIRKEKASSE, Nørrevang, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156475