BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Projektleder med ambitioner – levering og montage af ovenlysløsninger
Lamilux er en af Europas førende ovenlysproducenter, og til at styrke vores fortsatte vækst i Norden, søger vi en ny projektleder med ansvar for levering og montage af ovenlysløsninger til vores kunder.
Lamilux Nordic er et mindre team af ovenlysnørder med store ambitioner, så hvis du gerne vil være en del af holdet, gerne vil have indflydelse på dit fremtidige job og arbejdsplads, og trives med frihed under ansvar, så læs videre.
Vi sælger løsninger til vores kunder og ikke bare produkter. Vi lægger stor vægt på at samle på tilfredse kunder, der har tillid til vores viden og til at vi kan hjælpe dem fra første ide, til færdigt projekt.
Jobbet – du får ansvar for:
- at kunden får en god oplevelse fra ordren er indgået til at leveringen er gennemført
- at den nødvendige dokumentation følger leveringen
- at koordinere med kunden og produktionen i Tyskland, omkring levering, aflæsning, kran og montage
- udvikling af vores serviceforretning
- håndtering af reklamationer
- styre og koordinere med interne og eksterne montører og serviceteknikere, også mht. uddannelse og opfølgning
- ledelse af vores byggepladser og montageopgaver
- udvikling og vedligeholdelse af vores kvalitetsstyringssystemer (KS) og drift- og vedligeholdelsesbeskrivelser (D&V)
- deltagelse i internt salgsarbejde
Hvis du:
- har en byggeteknisk baggrund - håndværker, byggeleder, bygningskonstruktør el.lign.
- trives med BTB salg, kundekontakt og projektledelse, også på byggepladsen
- trives i et internationalt miljø og er god til engelsk. Kendskab til tysk og et eller flere af de nordiske sprog er en fordel, men ikke et krav
- god til at arbejde med IT-værktøjer, herunder 3D-tegneværktøjer og digitale KS-systemer - og også en skruemaskine indimellem
- godt kan lide at have travlt, god til at organisere din hverdag og prioritere - kort sagt, god til at skabe resultater og få tingene gjort
- Så vil vi gerne høre fra dig.
Om os
Vi arbejder som et team, hvor du bliver ansvarlig for dine kunder og projekter fra første kontakt til løsningsforslag, tilbud, opfølgning, ordre, levering, montage og hvad projektet ellers omfatter.
Din base bliver i Nykøbing F., hvor vi arbejder med salg og rådgivning til arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, tømrermestre, tagdækkere og trælaster i hele Danmark og resten af Norden. Der skal påregnes en del rejseaktivitet.
Løn- og ansættelsesforhold tilbydes på konkurrencedygtige vilkår, tilpasset erfaring og baggrund. Der stilles bil til rådighed for firmakørsel.
Vil du høre nærmere om jobbet, så ring til Michael Saunte på 81813700, eller send mig en ansøgning på michael.saunte@lamilux.dk
Lamilux Nordic er datterselskab af Lamilux Heinrich Strunz GmbH, som ligger i Rehau i Tyskland nogle timer nord for München. Lamilux er et familieejet selskab der ledes af 4. generation, og er i dag blandt de førende europæiske producenter af kvalitets ovenlysløsninger. Lamilux har stort fokus på innovation, miljø- og bæredygtighed, og socialt ansvar. I lokalområdet omkring hovedkontoret er virksomheden involveret i mange kulturelle og sportslige arrangementer, er hovedsponsor for en børnehave, og er meget engageret i uddannelse af unge mennesker. Mere end 10% af medarbejderstaben er unge mennesker under uddannelse. Selskabet har i dag salg globalt gennem egne selskaber og forhandlere, og med mere end 1200 medarbejdere omsætter selskabet for lidt over 310 mio EUR årligt.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3cb40762)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lamilux Nordic A/S, Englandsvej, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977236