Projektleder til plan- og projektteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig en spændende og alsidig rolle som projektleder? Er gode muligheder for personlig og faglig udvikling vigtigt for dig?

Vær med til at sikre robust infrastruktur og bæredygtig forsyning

Vores vigtigste opgave er at sikre vand og varmeforsyning, samt håndtere spildevand for vo- res kunder. Sammen med os bidrager du til den grønne omstilling og skaber forandringer, der gavner både lokalområdet og vores fælles frem- tid.

Plan og projektteamet

Teamet består i dag foruden den ledige stilling af, tre byggeledere, 2 projektledere, en GIS-medarbejder samt teamlederen. Teamet holder til på Englandsvej 21, 4800 Nykøbing Falster. Der vil være noget transport rundt på de forskellige lokationer og i lokalområdet, derfor har teamet adgang til en bil.

Om jobbet

Som projektleder er du ansvarlig for gennemførsel af anlægsprojekter, indenfor spildevandsforsyning. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet, fra nye anlæg til renovering af bl.a. pumpestationer og kloakker. Opgaverne er bl.a. udarbejdelse af udbud, projektbeskrivelser og aktivitetsplaner. Du er ansvarlig gennem hele projektet, og for etablering af projektgruppe. Det er dit ansvar, at projektet gennemføres inden for de fastsatte tolerancer, vedr. tid, omkostninger, udbytte og risici. Det er dit ansvar at sikre at projektets omfang og kvalitet leveres og dokumenteres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Du bidrager desuden til løbende rapportering for fremdrift og evt. korrigerende handlinger.

Dig

Du er ingeniør, projektleder eller har en anden relevant teknisk baggrund. Vigtigst er det dog, at du har mod på at udvikle dig, er nysgerrig og bidrager positivt til at lede tværfaglige processer.

Du har erfaring med projektledelse, og du trives primært bag skrivebordet. Du skal være god til at få og bevare overblikket – med øje for detaljen. Du skaber relationer og tilpasser din kommunikation efter, hvem du taler med. Du formu- lerer dig tydeligt på skrift.

Din personlighed:

  • Du er positiv og har et godt og smittende humør.
  • Du har lyst og evne til at kunne nå resultater sammen med og gennem andre, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Du besidder stor ansvarsfølelse.
  • Du har et solidt overblik og evnen til at holde.
  • hovedet koldt.

Du har:

  • Har kørekort.
  • Har god erfaring med MS Office-pakken.
  • Kendskab til kloak.

Vi tilbyder dig:

  • En udfordrende og spændende hverdag, hvor ikke 2 dage er ens.
  • Et team, hvor der arbejdes meget på tværs af faggrupper.
  • En koncern i udvikling, hvor du er med til at sikre fremtiden.
  • Gode udviklingsmuligheder fagligt og personligt.
  • Flexordning og sundhedsforsikring.

Ansættelsesvilkår

Lønnen er efter kvalifikationer, og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem KL og Teknisk Landsforbund eller IDA.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2024 kl. 10.00. Vi inviterer løbende relevante kandidater til 1. samtale.

Motiveret CV og kortfattet ansøgning sendes via knappen "Ansøg dette job."

Vi forventer tiltrædelse den 1. maj 2024.

Yderligere information

Guldborgsund Forsyning har en meget informativ hjemmeside: www.guldborgsundforsyning.dk

Her finder du bl.a. information om de forskellige forsyningsområder.

Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for plan og projektteamet Mette Vikkelsø på tlf: 41876910.

Behandling af dine oplysninger

Persondatapolitik til ansøgere og rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Guldborgsund Forsyning

Guldborgsund Forsyning er en moderne forsyningskoncern, der leverer fjernvarme og drikkevand, samt sikrer effektiv afledning og rensning af spildevand. Koncernen har 48 ansatte og omsætter årligt for ca. 270 mio. kr. Hertil kommer gennemførelse af investeringer og renoveringer for ca. 60 mio. kr. årligt. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d8d4f5d1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GULDBORGSUND FORSYNING A/S, Gaabensevej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988959

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet