BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Høj faglighed i korte patientforløb
Vi søger en fysioterapeut til barselsvikariat fra 01.11.2023 (eller efter aftale) til 30.08.2024.
Du vil primært være i gruppen for apopleksi og geriatri, men kan i slutningen af vikariatet dække alle vores specialer. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Når sygdom ændrer livet, er der behov for en fysioterapeut, der struktureret og empatisk kan gøre en forskel både for patienten og for vores sundhedsfaglige kolleger på og udenfor sygehuset. Om du har mange års erfaring eller er en nysgerrig og lærelysten nyuddannet fysioterapeut, betyder mindre. Vi tilpasser vores mentorordning til dine læringsbehov, så du kommer trygt fra start og hurtigt finder dit faglige fodfæste hos os og i patientforløbene.
Din arbejdsdag hos os
Du bliver en del af et mindre team i en tværfaglig gruppe bestående af fysio- og ergoterapeuter og en nærværende daglig leder - som bogstaveligt talt er lige rundt om hjørnet og altid er klar til at lytte.
Du vil få en dynamisk arbejdsdag med korte, intense og komplekse forløb, hvor mange af dine fysioterapeutiske kompetencer kommer i spil ift.
- vurderinger af funktionsevne, genoptrænings- og/eller hjælpemiddelbehov
- henvisninger til andre forløb
- bred kontaktflade med pårørende
- tværfagligt samarbejde
Dit særlige fokus vil ligge på geriatriske patienter og patienter med apopleksi, og du vil være en vigtig og anerkendt ressource for vores læger og sygeplejersker primært på afsnit for apopleksi og geriatri, når patienter vurderes og udredes. Derfor er det afgørende for os, at du har:
- interesse for geriatri og apopleksi
- reflekterer, fordyber dig og aktivt bidrager til udviklingen af patientforløbene
- har mod til at prioritere, hvor der er mest brug for dig i hverdagen
- har øje for patientens præferencer, sammenhængskraft samt gode patientforløb
Du vil dagligt kommunikere mundtligt og skriftligt med mange forskellige fagpersoner internt som eksternt for at give patienterne det bedst mulige samlede forløb. Det er derfor afgørende, at du har overblik over patientforløbene og din egen rolle heri samt indgår konstruktivt og fagligt i dialogen med dine samarbejdspartnere.
Udvikling
Kompetenceudvikling er en del af hverdagen. Vi har fokus på at øge og sprede vores kompetencer ift. de fire dimensioner: "Læring", "faglighed", "organisation" samt "relationer". Du vil derfor få masser af muligheder, og god støtte fra både dine kolleger og vores udviklingsterapeut, til at udvikle dine kompetencer ift. aktuelle indsatsområder, samt til at få gode ideer og retningslinjer til at spille sammen til gavn for patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
Om os
Fysio- og ergoterapeutisk afdeling er en selvstændig afdeling med egen chefterapeut og overterapeut, og du vil få ca. 30 engagerede kolleger.
Afdelingen er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, apopleksi samt børn. Samtidig har vi stort fokus på at være én afdeling med fælles opgaveløsning, så alle kommer godt i mål med dagen.
Vi er en respekteret faggruppe på sygehuset med et veletableret tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, diætister, sygeplejersker og assistenter.
Afdelingen er bemandet alle årets dage. Arbejdstiden for fysioterapeuterne planlægges i tidsrummet fra kl. 07.30-17.00 på hverdage med fast vagtplan i et 4-ugersrul. Efter introduktion indgår du i weekendvagt ca. hver 2. måned samt enkelte helligdage om året, hvor du vil skulle dække alle specialer på generalistniveau.
Det er en kerneværdi for os at arbejde fleksibelt med vagtplanlægning, så der i videst mulige omfang tages hensyn til individuelle behov og ønsker samtidig med at driften i afdelingen hænger sammen.
Vi ser frem til din ansøgning og forventer at afholde samtaler torsdag d. 28. september.
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37591&linkref=29789&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908876