Rengøringsassistent med sans for detaljen søges til unik arbejdsplads

dato

GuldBoSund søger en engageret og dygtig rengøringsassistent

Drømmer du om at arbejde på en utraditionel arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet og højt fagligt niveau?

Som rengøringsassistent på GuldBoSund bliver du en del af et unikt miljø, hvor faglig stolthed, omhyggelighed og dedikation går hånd i hånd.

GuldBoSund er beliggende i den smukke tidligere SID-bygning Energicentret tæt ved Middelaldercentret i Sundby.

Vi er en multifunktionel virksomhed med plads til 50 visiterede plejehjemsbeboere og et helt afsnit for privatbetalende rehabiliteringsgæster.

I et af vores mange mødelokaler er der altid mulighed for at afholde konferencer, kursus eller møder.

Vores restaurantGuld I Mund” bliver flittigt benyttet til arrangementer og fester af enhver art - fra barnedåb til mindehøjtideligheder.

I GuldBoSund Fitness, som er placeret i hovedbygningen, er der mange betalende medlemmer, så kort sagt er her altid en summen af liv.

Vi er ca. 70 medarbejdere med forskellige baggrunde som bl.a. kokke, køkkenmedhjælpere, chauffører, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, elektriker, tømrer, økonomi- og HR-medarbejdere.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rengøring af fællesarealer, herunder fitnesscenter, konferencelokaler og restaurant
  • Klargøring og rengøring af rehabiliteringsværelser
  • Rengøring af beboerlejligheder
  • Øvrige forefaldende opgaver

Vi søger en dedikeret medarbejder, som kan indgå i en, til tider, omskiftelig hverdag. Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er dygtig til at gøre rent
  • Har et skarpt blik for detaljen
  • Er serviceorienteret, omhyggelig og grundig i dit arbejde
  • Har situationsfornemmelse, et godt humør og gode samarbejdsevner

Stillingen er på 30 -35 timer ugentlig efter dit ønske, - med tiltrædelse snarest. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Dorte Olsen-Kludt på tlf. 21134451 eller teknisk servicechef Jan Møllgren-Mørk på tlf. 44228091.

Ansøgninger behandles løbende og sendes til: info@guldbosund.dk.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GuldBoSund ApS, Vibehaven, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8c630a44-6944-43dd-a1fe-7f9f56b493f1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet