Ved Retten i Nykøbing Falster er to stillinger på 37 timer som retsassistent ledig til besættelse snarest muligt.
Vi er i retten knapt 60 ansatte, heraf 35 kontormedarbejdere fordelt på Retsafdelingen, Skifte- og fogedretten samt Infocentret med administration og reception.
Arbejdsområde:
Arbejdsområdet er overordnet set Retten i Nykøbing Falster, og stillingerne etableres i vores retsafdeling. Vi vil lægge vægt på tidligere ansættelse ved en byret og kendskab til arbejdet med vores opgaver og/eller erfaring med retsarbejde.
Vi forventer, at du
- er kontoruddannet (er et krav) og fortrolig med it
- skriver fejlfrit og grammatisk korrekt dansk på et højt niveau
- har kendskab til selvstændig sagsbehandling
- har erfaring med at yde en kompetent og venlig kundebetjening
- kan ”smile” i en telefon og give vores brugere en professionel modtagelse
- kan arbejde effektivt og ansvarsbevidst både selvstændigt og i teams
- er omstillingsparat
- kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- har gode samarbejdsevner
- kan leve op til ansvaret om høj informationssikkerhed/datasikkerhed
- er imødekommende, venlig og har et godt humør
Vi tilbyder:
- en alsidig stilling med selvstændig sagsbehandling
- en afvekslende hverdag med et godt arbejdsklima blandt gode kolleger
- flexordning
- mulighed for deltagelse på Domstolsstyrelsens interne kurser
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Den valgte kandidat vil blive lønmæssigt indplaceret i løngruppe 2 eller løngruppe 3, afhængig af kvalifikationer og erfaringsbaggrund.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jane Kølle på telefon 99 68 44 29. Du kan også læse mere om Retten i Nykøbing F. på vores hjemmeside:
www.domstol.dk/nykoebingfalster
Ansøgning
Send ansøgningen online via vores e-rekrutteringssystem på vores hjemmeside. Du vil blive guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Alene ansøgninger modtaget via e-rekrutteringssystemet vil komme i betragtning.
Ansøgningen bedes vedhæftet CV, kopi af eksamensbevis, dokumentation for tidligere
ansættelser samt eventuelle udtalelser og anbefalinger.
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26, og indkaldelsen sker med kort varsel.
Som led i domstolenes ligestillingspolitik opfordres alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Retten i Nykøbing Falster, Vestensborgs Allé , 4800 Nykøbing Falster
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d959c255-8a4c-48e3-b8de-88c3ba36957b