Sagsbehandlende terapeut til Team Hjælpemidler Special (Barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med sagsbehandling og har du indsigt i de specialiserede hjælpemidler? Passer en 30 timers arbejdsuge perfekt til dit arbejdsliv? Vil du arbejde i en afdeling, der er mere menneske end system? Så er du måske vores nye barselsvikar.

Borgeren som omdrejningspunkt

I Center for Trivsel & Social Indsats søger vi lige nu et 30 timers barselsvikariat i 1 år, der kan varetage funktionen, som sagsbehandlende terapeut. Du bliver en del af Team Hjælpemiddel Special, i enheden Social Service, Strategi & Samarbejde.

Du skal være med til at varetage generel sagsbehandling på området, herunder boligsager. Opgaverne omfatter det specialiserede børne- og voksenområde.

Du får mulighed for at arbejde med anerkendelse og medinddragelse, når du samarbejder med medborgerne om den bedste løsning for den enkelte. I din værktøjskasse ligger der også redskaber til at kunne træffe helhedsorienterede og sammenhængende afgørelser.  

I alle sager er medborgerne inddraget som hovedaktør i såvel sagsbehandlingsprocessen, som i de indsatser, der bevilges. Med dig som sagsbehandler kommer medborgerne til at opleve, at de bliver mødt med muligheder og støtte i de udfordringer, de oplever.

Tre gode grunde til, at du skal være vores nye kollega:
  • Du bliver en del af et ambitiøst hold, hvor alle inddrages i dialog og udvikling af kerneopgaven og vores fælles hverdag
  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt i et tæt samspil med ledelsen
  • Du får mulighed for at gøre en forskel og sætte handling bag ambitionen om at være en afdeling, der er er mere menneske end system.
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet ergoterapeut/fysioterapeut
  • Har erfaring med myndighedsområdet
  • Har stærke relationelle evner, hvor medborgere, pårørende og kollegaer oplever at blive set og hørt
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner, herunder kompetencer i god kommunikation med medborgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Trives med at tage ansvar, og arbejde selvstændigt
  • Har gode IT-kompetencer
  • Arbejder systematisk og helhedsorienteret i din sagsbehandling
  • Har personlig gennemslagskraft
  • Kan agere i det krydspres, der ligger i at varetage en myndighedsfunktion
Vi tilbyder dig:
  • At blive en del af et stærkt fællesskab i et center, hvor vi finder nye veje.
  • Et team og en enhed der er i udvikling
  • Faglig sparring med dygtige og engagerede kollegaer
  • En mulighed for at gøre en forskel på et område, som betyder meget for mennesker i sårbare livssituationer
  • Fleksible arbejdsdage/arbejdstilrettelæggelse, og en høj grad af tillidskultur
Center for Trivsel & Social Indsats

Netop nu gennemgår vi en større faglig omstilling i centeret under overskriften "Vi er fælles". Vores område spiller en central rolle i realiseringen af kommunens kerneopgave, der handler om at styrke medborgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.  

Målsætningen er at være helt i front, når det handler om at skabe de bedste forudsætninger for at samfundets mest udsatte og sårbare grupper trives og lever så selvstændigt som muligt. Vi har fællesskabet og kerneopgaven i fokus. Du kan læse mere om Center for Trivsel & Social Indsats på vores hjemmeside https://www.vierfaelles.dk/ .

Er du interesseret?

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Heidi Utermøhl på telefon 25 18 17 78 eller leder Rikke Frederiksen på telefon 25 18 27 21.  

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse på 30 timer og du har mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.  

Ved ansættelse indhentes straffeattest.  

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer efter forudgående aftale med dig.

Er du klar til at sende en ansøgning?

Send din ansøgning ved at klikke på "Ansøg" nedenfor og vedhæft din ansøgning og dit CV senest søndag d. 28. januar Samtaler gennemføres tirsdag d. 30. januar. Vi vil rigtigt gerne have at du kan starte 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c5b249ed)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Parkvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976017

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet