BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et fagligt ambitiøst team, der arbejder med behandling af sager om beskyttede sten- og jorddiger i Danmark? Vi søger en ny kollega til fortidsmindeområdet i Center for Kulturarv i Nykøbing Falster.
Om jobbet
Center for Kulturarv arbejder som myndighed med kulturarvsområdet, herunder arkæologi, for-tidsminder, fredede bygninger og verdensarv. På den baggrund kommer du til at arbejde tæt sam-men med blandt andre arkæologer og arkitekter. Vi fokuserer til stadighed på at skabe yderligere åbenhed og stringens i vores sagsbehandling til glæde for både kulturarven og dens ejere.
Dine vigtigste opgaver som sagsbehandler i teamet for beskyttede sten- og jorddiger bliver:
- Behandling af sager om beskyttede sten- og jorddiger
- Bidrag til udvikling af sagsområdet
- Bidrag til departementsbetjening og besvarelse af ministersager
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse som fx arkæolog, historiker, biolog, geograf eller landskabsforvalter. Derudover skal du have:
- Kendskab til museumsloven og interesse for de forvaltningsretslige regler og principper, som ligger til grund for administrationen
- Stærke IT-kompetencer, herunder erfaring med GIS, historiske kort og kulturlandskabets udvikling
- Evner til at arbejde selvstændigt med opgaverne, og samtidig indgå i et team hvor vidensde-ling er vigtig
Vi tilbyder
Du bliver en del af fortidsmindeområdet i Center for Kulturarv i Nykøbing Falster, hvor du vil få 25 engagerede kolleger med en stærk faglighed og et godt samarbejde. Atmosfæren er god, tonen ven-lig og afslappet, og selv om vi har meget at se til, er der også fokus på sociale relationer, udvikling og trivsel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig projektansættelse i 1 år og 3 mdr. som fuldmægtig på fuld tid indtil udgangen af 2025 med mulighed for forlængelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gælden-de overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Arbejdsstedet er Fejøgade 1 i Nykø-bing Falster.
Information og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Anette Kjærulf Ander-sen på 33 73 33 67 aka@slks.dk eller enhedschef Morten Stenak på tlf. 51 68 91 02 most@slks.dk
Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på http://www.slks.dk.
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest d. 25. august 2024. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler onsdag den 4. september i uge 36.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slots- og Kulturstyrelsen - afdeling Nykøbing Falster, Fejøgade, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079077