BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social og Sundhedsassistent til Geriatrisk sengeafsnit
Bliv en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor der er fokus på den helhedsorienterede tilgang til den komplekse patient. Vi vil gerne have en kollega, der brænder for faglig udvikling og har lyst til at arbejde i en afdeling med en alsidig hverdag. Er det lige netop dig og trives du i en travl og spændende hverdag – så er du hjertelig velkommen hos os.
Stillingen er på 32 timer i blandede vagter med mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Den geriatriske klynge er en del af medicinsk afdeling. Foruden sengeafsnittet har vi også endokrinologisk og geriatrisk ambulatorium. På Geriatrisk afsnit arbejder vi med neuro rehabiliterende sygepleje for patienten med apopleksi og hjerneblødning.
Derudover arbejder vi med nyresyge patienter som hovedsagelig er dialysekrævende, samt endokrinologiske patienter som fortrinsvis har diabetes.
I en stilling som SSA på Geriatrisk afsnit kan vi tilbyde arbejdsdage med vekslende opgaver, hvor sygeplejen er både akut, kompleks, alsidig og udfordrende. Vi er et afsnit med brede kompetencer blandt personalet – både sygeplejerskerne og social-og sundhedsassistenterne. Samtidig er vi et afsnit som er fyldt med humoristiske kollegaer.
Derudover lægges der vægt på kompetence udvikling, og der tilbydes mentor ordning til alle nyansatte.
Gennem hele patientforløbet har vi et tæt og inspirerende tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, læger, talepædagog og serviceassistenter. Vi arbejder med målsamtaler og tværfaglige planmøder, da vi på denne måde tror på, at vi kan bidrage til sammenhængende forløb for vores patienter.
Din nye kollega Heidi siger:
”Jeg er rigtig glad for at arbejde i Geriatrisk afsnit. Som SSA har du mange ansvarsområder, og får lov til at udvikle nye kompetencer. Jeg har nogle gode kolleger og der er et godt sammenhold. ”
Vi tilbyder:
- en spændende arbejdsplads, hvor et kollegialt samarbejde vægtes meget højt
- en uformel omgangstone i et tværfagligt miljø
- et selvstændigt job med mange afvekslende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder
Vi forventer, at du:
- er uddannet social og sundhedsassistent og lægger en høj faglig standard i dit daglige arbejde
- har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver
- tager ansvar og bevarer overblikket i en travl hverdag med afbrydelser og højt arbejdstempo
- er fleksibel og omstillingsparat med gode samarbejdsevner
Du er velkommen til at kigge forbi og se vores dejlige afsnit.
Ansættelsessamtaler forventes i uge 48
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939386