Solsikken søger fuldtids pædagoger med autismeviden & erfaring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du rundt med en masse viden om børn og autisme, og venter du på at kunne sætte den i spil i praksis på dagtilbudsområdet? Så skal du måske ikke vente længere.
 

Vi søger uddannede pædagoger med en solid erfaring i arbejdet med børn med autisme. Pædagoger som er så fagligt funderede, at de kan dele ud af viden og faglighed til kolleger i huset og være med til at skabe de bedste læringsmiljøer for børn med autisme.
 

I Børnehuset Solsikken er vi evigt nysgerrige på at udvikle vores læringsmiljøer, tilpasse vores rammer til børnene og opmærksomme på, hvordan børnenes perspektiv kan inddrages i dagligdagen.
 

Som pædagog i Solsikken bliver du en del af et stort fagligt fællesskab, hvor næsten alle har hver deres faglige niche, som de nørder med. Et fagligt fællesskab hvor vi arbejder med at dele viden, sparre og spille hinanden gode. 
 

Du bliver en del af et fællesskab på en stue, hvor I sammen udvikler dagligdagen, struktur, rammer og læringsmiljøer ud fra børnenes perspektiv.
 

Vi er i Solsikken vældig optagede af leg, og deriblandt hvordan leg kan se ud for børn med autisme. Vi glæder os til en kollega med en legende tilgang og som er klar til at udfordre sine egne legekompetencer.
 

Den styrkede pædagogiske læreplan er et obligatorisk omdrejningspunkt for vores pædagogiske praksis, og du skal have lyst til at arbejde med alle elementerne heri og være innovativ i forhold til, hvordan vi kan bruge det i dagligdagen i Børnehuset Solsikken.
 

I Børnehuset Solsikken er vi optagede af vores børnesyn. Optagede af hvordan vi sikrer en kultur, hvor børnesynet har høj prioritet, og hvor vi kan udfordre hinanden på antagelser og forforståelser. 
 

Som vores nye kollega skal du have lyst til at være undersøgende på din egen praksis og på din virkning på børnene. Du skal have mod på at deltage i faglige dialoger og være med til at bevare det høje faglige niveau der er i Solsikken.
 

Du skal kende dig selv, dine styrker og udfordringer. Du skal sætte forældresamarbejde højt på din prioriteringsliste og udvikle denne kompetence løbende.
Inden du søger så ring og få en snak. Så bliver du klogere på hvad Børnehuset Solsikken er for en størrelse, og vi bliver nysgerrige på dig.   
 

Ansættelsesvilkår
Efter gld. overenskomst, 37 timer pr. uge. 
Stillingerne er til besættelse pr. 1. december 2023.
 

Mere information
Konstitueret leder Lea Steen Albrektsen, tlf.nr. 2518 0293
 

Ansøgningsfrist
18. oktober kl. 12.00
 

Samtaler
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 24. oktober fra kl. 14.00. 
 

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.
 

Mere om Guldborgsund Kommune
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8277a99a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagtilbud med Specialtilbud Solsikken - Nyk. F, Ejegodvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920873

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet